Coca-Cola lancerer ny julevariant
En smag af kanel skal lokke cola-elskere i julehumør.
Mange vil nok foretrække en klassisk Coca-Cola. Men for de eksperimenterende er der snart mulighed for at prøve en "Festive Limited Edition" Coca-Cola - med smag af kanel, skriver BT.
»Coca-Cola Zero Sugar Kanel er en helt ny smag til vores danske fans og forbrugere. Det er den velkendte smag af Coca-Cola med et lille drys jul i form af kanelsmag. Forbrugertest og erfaringer fra andre lande har vist, at denne usædvanlige smag har været virkelig populær, og derfor er vi glade for at kunne tilbyde den i Danmark,« siger Philip Wedgwood, Senior Brand Manager for Coca-Cola i Danmark.
Coca-Cola har valgt at begrænse udbuddet af muligheder for at prøve kanel-drikken. Man er nødt til at investere i en halvandenlitersflaske for at teste nyheden.
Festive Limited Edition-colaen vil blive solgt, så længe lager haves.