Bænkpres og håndvægte kan bremse udvikling af sklerose

Ny forskning viser, at styrketræning kan beskytte nervesystemet hos patienter med sygdommen sklerose.

Vægtløftning, bænkpres eller måske et par solide armstrækkere kan alt sammen være guld værd for sklerosepatienter.

Hård styrketræning ser nemlig ud til at kunne bremse udviklingen af den alvorlige sygdom.

Det viser en ny undersøgelse, som forskere fra Aarhus Universitet, Syddansk Universitet og University Medical Center Eppendorf i Hamburg står bag.

For 15 år siden undlod man for første gang at fraråde fysisk træning til patienter med sygdommen sklerose, da træning ikke - som man hidtil havde troet - forværrer sygdommen.

Tværtimod har det vist sig, at træning har positive effekter på eksempelvis gangfunktionen, den hyppige træthed samt muskelstyrken og konditionen, som ellers ofte er forringet.

Men at fysisk træning også ser ud til at have en beskyttende effekt på hjernen hos personer med sklerose, er ny viden.

Det fortæller en af forskerne bag undersøgelsen, lektor Ulrik Dalgas fra Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet.

For patienterne kan det få stor betydning, da hjernen er under nedbrydning, når man lider af sygdommen, siger han.

- Studiet viser, at træning er endnu vigtigere, end vi havde troet hidtil, fordi træning tilsyneladende går ind og piller ved selve sygdommen, og dermed kan den være med til at bremse udviklingen af sklerose, siger Ulrik Dalgas.

Hos sklerosepatienter skrumper hjernen hurtigere end normalt, og det kan medicin være med til at dæmme op for. Nu viser det sig, at træning ligeledes kan være en bremseklods.

I undersøgelsen fulgte forskerne 35 personer med sklerose igennem et halvt år.

Halvdelen af gruppen styrketrænede to gange om ugen, mens den anden halvdel fortsatte deres normale levevis uden systematisk træning.

Før og efter det halve år fik forsøgspersonerne MR-skannet hjernen, og det viste efterfølgende en tilbøjelighed til, at hjernen skrumpede mindre hos de patienter, der trænede målrettet og jævnligt.

- Derudover kunne vi se, at flere mindre hjerneområder ligefrem begyndte at vokse som følge af træningen, siger Ulrik Dalgas.

Undersøgelsen kan føre til forbedrede behandlingsmuligheder, siger Ulrik Dalgas, som dog understreger, at målet ikke er at erstatte den medicinske behandling med træning.

- Træning bør være et supplement og ikke en erstatning, siger han.

/ritzau/

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.