Fem tricks til at spare tid i hverdagen

Hvis du ændrer små vaner ved måden, du køber ind, motionerer, laver mad og indretter dit hjem, så er der mulighed for at frigøre mere tid i hverdagen.

Artiklens øverste billede
Indkøb er en af de tidsslugere, hvor man måske kan effektivisere og dermed frigøre noget tid til andre gøremål. Foto: Peter Hove Olesen.

"Hvis bare der var en time mere i døgnet".

Sådan har de fleste af os sikkert tænkt, men faktisk kan du frigøre meget tid i hverdagen ved at ændre små, simple vaner.

1) Indkøb

Indkøb er ofte en tidssluger, men i stedet for at lave en huskeseddel hver søndag, kan det være en god idé at lave en liste over de varer, som du køber hver uge, foreslår Trine Kolding, der er underviser og forfatter til flere bøger om planlægning.

- Jeg har systematiseret vores indkøbsliste, så den følger varernes placering i supermarkedet, siger hun.

Hæng listen på køleskabet, så du kan krydse af, hvad der skal købes i den givne uge, og hav plads på listen til at tilføje andre varer.

Når Trine Kolding køber ind, spænder hun særlige stofposer - kaldet trolley bags - over indkøbsvognen, så hun hurtigt kan pakke sine varer.

2) Madlavning

I forhold til madlavning, er Trine Kolding fortaler for store portioner.

- Du kan lave 10 liter kødsovs næsten lige så hurtigt, som du kan lave en almindelig portion, siger hun.

Når du fryser kødsovsen, er det en god idé at gøre poserne flade, så det er hurtigere at tø sovsen op igen.

Du kan også lave et skema over, hvor i kummefryseren forskellige madvarer ligger.

- Det er en kæmpe hjælp, når du står dødtræt en aften, så du ikke skal tænke: Hvor var det, jeg havde den pakke kødsovs?

3) Motion

Hvis din træning tager tid fra familien, kan du overveje, om du kan involvere dig i dine børns sport, siger Kirsten Andersen, der er konsulent og medforfatter til bogen "Planlæg bedre – få mere tid".

- Når børnene alligevel skal på mountainbike-træningslejr, så kunne du måske cykle sammen med de andre forældre, siger hun.

4) Skabsindretning

Du kan også overveje, hvor i køkkenet du placerer dine ting, siger Trine Kolding.

- Når vi flytter ind i vores bolig og sætter ting i køkkenskabene, så bliver de ofte stående på samme plads i flere år, siger hun.

Sørg derfor for at flytte de ting, du bruger flere gange om ugen, frem i skabet, så du ikke bøvler med at finde dem.

5) Brug kasser

Når det kommer til vasketøj, kan det være en god idé at få børnene til at sortere deres vasketøj selv, foreslår Trine Kolding.

Hav kasser, hvor der står "hvidt", "farvet", "sengetøj" på.

Tænk i det hele taget i kasser til opbevaring, så børnene ikke kommer hjem og smider deres tasker på gulvet, og der opstår rod.

- Ting skal have et sted at bo. Sørg for, at børnene har hver sin knage og et bestemt sted at lægge vanter, tasker og huer, så du gør det nemt for dem, siger Trine Kolding.

/ritzau/FOKUS

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.