Skærp dine børns økonomiske sans på ferien

Sommerferien er en oplagt mulighed for at pode dine børn med en sund økonomisk tankegang, siger privatøkonomisk ekspert.

Artiklens øverste billede
Tager man til udlandet, er det oplagt at lære børnene om valuta og kurser, siger privatøkonomisk ekspert. Ansvaret vil vokse på barnet, samtidig med at det lærer en smule matematik i ferien.

Én og én er tre. Og jorden, den er flad. Gorm den gamle var smed i Hobro.

Sådan begynder feriesangen fra Far til Fire, der om få uger bliver sunget på skoler rundt om i landet, når klokken ringer ud for sidste gang i dette skoleår.

Men selvom det kan være hårdt tiltrængt for børnene at lukke skolebøgerne sommeren over, er der ingen grund til, at ferien bliver én lang fritime, lyder det fra økonomisk ekspert i Arvad Finanshus, Susanne Arvad.

- Jeg synes, det er oplagt at involvere børnene i hele den økonomiske planlægning af ferien. Og gør man det på en fornuftig måde, synes de faktisk også, at det er sjovt. De får et udbytte og større selvtillid, når de bliver inddraget, siger hun.

På nuværende tidspunkt har de fleste børnefamilier formentlig allerede booket ferien eller sommerhuset.

Men derfor kan man sagtens inddrage børnene i budgetlægningen og lade dem bruge de regneregler, de har lært i matematik.

- Man kan begynde med at fortælle dem, at far og mor for eksempel har lagt 5.000 eller 2.000 kroner til side hver måned for at spare op til ferien. Det giver et samlet beløb, som man kan dividere med familiens antal og de dage, familien er afsted. Det giver børnene en forståelse af, hvad der er til rådighed, når familien drager af sted, siger Susanne Arvad.

Hvis familien skal til udlandet, er det oplagt at lære børnene om forskellige valutaer og kurser, tilføjer hun.

Læg et fast budget for hver dag i kroner, som børnene for eksempel kan dividere med syv, hvis rejsen går til et euroland.

- Isvaflen er pludselig ikke så billig, når de to euro skal ganges med syv. Men man kan også lade børnene regne ud, hvad 100 kroner svarer til i euro, så de kan få lov til at regne begge veje.

Der ligger rigtig gode regne- og økonomiopgaver på ferien. Og der har familien både tid og interesse i det, siger hun.

Lommepenge på ferien er et vigtigt redskab til at skærpe børnenes økonomiske sans på ferien, lyder rådet fra Susanne Arvad.

Det giver dem en klar fornemmelse af, at der ikke er uanede ressourcer, og at de bliver nødt til selv at vælge, hvad der er vigtigt.

Hos Nordea har forbrugerøkonom Ann Lehmann Erichsen tidligere fået undersøgt, i hvor høj grad danske børn får lommepenge på ferien.

I aldersgruppen 0-6 år var det halvdelen, der fik et mindre beløb af deres forældre. For de 7-12-årige var det syv ud af 10. Og blandt teenagere var det stort set alle.

- Det er et af mine helt centrale råd. Giv børnene lommepenge på ferien. Selv for små børn kan det være sundt at få en fornemmelse af, at far og mors plastickort ikke bare er et magisk tryllekort. Hvis man giver børnene fysiske penge, så ved de, at der er en grænse for, hvad de kan få. Og så må man hjælpe dem, så de ikke bruger alle pengene, første gang de køber noget, siger hun.

Ann Lehmann Erichsen er stor tilhænger af, at familier lægger et budget for hver dag på ferien.

For mange familier ender med at bruge langt flere penge på ferien, end de havde regnet med. Hun oplever desuden, at nogle familier ikke har inddraget børnene i, at det også koster penge, hvis de skal på sportslejre og andet, når ferierejsen er slut.

- Børnene har jo typisk et par ugers ferie, når forældrene er tilbage på arbejde. De skal måske på ridelejr eller fodboldlejr, som også koster penge. Her er det helt rimeligt at tage snakken med dem inden ferien og forklare dem, at det kan lægge begrænsninger på ferien, når der også skal være penge til aktiviteter bagefter, siger hun.

/ritzau/FOKUS

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.