Derfor er det svært at få venner, når du er blevet 30 år
Det kan være problematisk, at vi får sværere ved at få nye, tætte venner, når vi runder de 30 år, mener en psykolog.
Langt de fleste af os har en god ven eller veninde, som vi har hængt sammen med siden gymnasietiden, højskoletiden eller måske studietiden. En, som vi siden dengang har delt alt med. Sejre som nederlag.
Og den ven er nok værd at holde ekstra godt fast i. For for de fleste, der har rundet de 30 år, bliver det markant sværere at få flere af den slags tætte venner. Det viser flere amerikanske studier.
Og det er ikke så underligt, mener Camilla Carlsen Bechsgaard, der er psykolog med speciale i venskaber og indehaver af OdensePsykologen. Faktisk er det helt naturligt, forklarer hun. For tætte venskaber tager tid at udvikle, og den tid er man ikke i samme grad villig til at afsætte, når man har etableret sig.
”Når man er i 30’erne og har fået børn, fuldtidsjob osv., så er man i en livsfase, hvor man ikke særlig tit prioriterer det der med at sidde tre-fire timer på en café med en veninde på en hverdagsaften. For den tid, man bruger der, bliver jo taget fra tiden med partneren, med børnene, eller tiden til at gøre praktiske ting,” siger hun og slår pointen helt fast:
”Det er en illusion at tro, at man kan få venner på samme måde, som man kunne, da man var ung.”
Den omvæltning det kan være, at det pludselig er sværere at få nye venner, oplever mange som en stor udfordring, fortæller Camilla Carlsen Bechsgaard.
Det er især folk, der ikke har en partner eller par, der lever meget isoleret, der henvender sig.
”Jeg har oplevet rigtig mange gange, at der kommer en person, som jeg aldrig har set før, og siger: Du er den første, jeg har fortalt det her til, for jeg har ikke nogen venner, jeg kan sige det til. Det er tit pæne og nydelige mennesker med arbejde osv., men de har stadig ikke nogen relationer, der er så nære, at de vil betro sig til dem,” fortæller Camilla Carlsen Bechsgaard.
Og er man en af dem, som savner flere tætte venskaber, men også oplever at det er svært, har hun et enkelt råd: Det gælder om at finde en forening, hvor man kan dyrke en af sine interesser i fællesskab med andre.
"Der er jo simpelthen så mange ting, man kan gå til: Man kan melde sig til en aftenskoleaktivitet, melde sig ind i en sportsklub, hvis man er til det, tage på et højskoleophold osv. Det gælder om virkelig at sætte sig ned og kortlægge, hvad man er interesseret i, for det ér en grundlæggende forudsætning, at man har en fælles interesse, som man kan mødes om,” siger hun.