Se indslaget: Så fik Irene Falster fjernet sin tatovering

"Jeg fik overhovedet ingen information om, at den røde farve kunne være farlig. De burde have advaret mig, da jeg fik lavet tatoveringen."

Sådan lyder det fra den 65-årige Irene Falster fra Nivå, der fredag fik fjernet en tatovering på Bispebjerg Hospital.

Irene Falster havde fået tatoveret fire hjerter på armen. Tatoveringen var en gave fra hendes døtre. Hjerterne skulle symbolisere hendes fire børnebørn. Irene Falster havde tre tatoveringer i forvejen. Dem har der ikke været problemer med, men efter at hun havde fået lavet tatoveringen med hjerterne, opstod der eksem og kraftige allergiske reaktioner.

"Det er blevet værre og værre, og nogle dage hæver det voldsomt op," fortæller Irene Falster.

Tatoveringer er populære som aldrig før. Mindst 600.000 danskere anslås at have en tatovering, og kvinder har nu overhalet mænd som dem, der hyppigst bliver tatoveret. Samtidig oplever lægerne, at flere får skader, og på Bispebjerg Hospital på landets eneste tatoveringsklinik er der øget tilstrømning af patienter med allergiske reaktioner, infektioner og knudedannelser, der er så alvorlige, at tatoveringerne skal fjernes og i særligt grelle tilfælde kan betyde amputation.

Læger, Forbrugerrådet Tænk og tatoveringsbranchen mener, at det er på høje tid med regler og kontrol på området, og Vidensrådet for Forebyggelse fremlægger lørdag en omfattende rapport om tatoveringer og en strategiplan med 12 indsatspunkter.

»Jeg er meget overrasket over, at så mange får alvorlige skader af tatoveringer, og at vi har et marked, hvor der overhovedet ikke er kontrol med tatovørerne og de stoffer, som de sprøjter ind i huden,« siger læge Morten Grønbæk, der er formand for Vidensrådet for Forebyggelse og direktør for Statens Institut for Folkesundhed.

Det vilde Vesten

Han bakkes op af professor Jørgen Serup, leder af tatoveringsklinikken på Bispebjerg Hospital, som har behandlet omkring 500 patienter med alvorlige komplikationer.

»Det er det vilde Vesten, og der er brug for en samlet strategi. Tatovørerne skal uddannes og certificeres. Der skal indføres hygiejnekrav, kontrol og en smileyordning for tatovører,« siger han.

På Christiansborg tegner der sig et flertal for at gøre noget nu. Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, De Radikale, Enhedlisten, De Konservative og Dansk Folkeparti er parate til at stramme reglerne.

Venstre og Liberal Alliiance vil afvente en evaluering fra Sundhedsstyrelsen i 2016 af den frivillige registreringsordning, som trådte i kraft 1. januar 2014.

Ingen har ladet sig registrere

Allerede nu kan Lars Kristensen, formand for Dansk Tatovør Laug, konstatere, at ordningen er en fiasko. Ikke en eneste af landets anslået 1.000-1.200 tatovører har ladet sig registrere.

»Det er helt til grin, hvis man venter til 2016 med at gøre noget. Det er påfaldende, at både eksperter og brancheorganisationen er så enige om, at der er brug for mere regulering,« siger han.

Sundhedsminister Nick Hækkerup (S) erkender, at den frivillige brancheadministrerede registreringsordning ikke har virket efter hensigten.

"Tatovørerne har ikke ønsket at indgå i ordningen. Sundhedsministeriet er derfor i gang med at undersøge mulighederne for at regulere tatovørbranchen på anden vis og er i den forbindelse i dialog med andre myndigheder og med repræsentanter fra branchen, som ministeriet skal mødes med i maj," siger han.

Dialog med branchen

Flemming Møller Mortensen fra Socialdemokraterne er positiv stemt over for de 12 forslag i rapporten.

“Når nu ingen har benyttet sig af den frivillige ordning, er det klart, at vi bør indgå i en dialog med branchen. Det virker jo til, at den organiserede del af tatovørbranchen gerne vil reguleres,” siger han.