Trend: De unge vil selv bestemme festen

Nummer 27 fra den kinesiske take-out restaurant – and i sursød sovs.« Sådan lød ønsket fra en ung mand, hvis konfirmation køkkenchef på Mæt Café i Valby, Frank Jensen, skulle kokkerere til.

»Det kunne man ikke, sagde forældrene, men vi lavede faktisk en variation over den menu,« fortæller han.

Eksemplet illustrerer, at konfirmanderne i dag har fået langt større indflydelse på, hvordan festen og alt omkring den forløber, end de havde for bare ti år siden. Frank Jensen er køkkenchef på Mæt Café i Valby Kulturhus, hvor der bliver holdt mange konfirmationer i løbet af foråret, men han har også 30-års erfaring fra branchen på forskellige restauranter på Sjælland.

»For ti år siden var det mor og far, der holdt festen, men i dag er de unge mennesker blevet mere bevidste igennem f.eks. madprogrammer i tv, så det er børnene, der får det, de vil have,« fortæller han.

Fra Fuglsøcentret på Mols i Jylland kan direktør Peter Brinks kun nikke genkendende til den udvikling i fester. Han har erfaring fra en række restauranter i Jylland og hæfter sig ved, at konfirmationsfesten afspejler den økonomiske situation i samfundet.

Krisen har ændret festen

»Det har toppet to-tre gange under de økonomiske opsving, hvor det er blevet vildere og vildere, og folk har skullet vise, at de havde mange penge. Jeg har oplevet unge, der er blevet hentet af helikopter og veteranbiler. Men her efter krisen værdsætter gæsterne måltidet, rammen, hyggen og familien,« siger han.

På Fuglsøcentret har de holdt konfirmationer i to år og tilbyder med to store sportshaller en mere aktiv konfirmationsfest for både børn og voksne.

»I gamle dage blev børnene puttet væk, men i dag er det børnene, vi spørger og på deres præmisser, festen bliver holdt,« siger han og fortæller, at de unge har stor indflydelse på pynt, farver og mad. Der bliver f.eks. serveret hotdogs og slush-ice, hvis det er det, de unge ønsker.

Ritualet er ændret

Dominique Bouchet er sociolog og professor på Syddansk Universitet. Han bakker de to restauratørers erfaringer op med en mere teoretisk anskuelse af konfirmationen. Konfirmationen er et ritual, forklarer han, i lighed med bryllupper eller fejring af endt uddannelse. Ritualet gennemføres for at vise, at man tilhører gruppen – for konfirmander er det gruppen af voksne, men for bander i Latinamerika og gangstere i Chicago gør det samme sig gældende. Man deltager i visse ritualer for at blive en del af gruppen.

»Ritualer ændrer sig. Tidligere skulle konfirmander vise, at de var gode nok, at de kunne opføre sig som forventet. Det var et ritual oppefra – pompøst, hvor man smeltede ind i en allerede givet form. Man spiste en bestemt type mad, præsten sagde nogle bestemte ord og så videre,« siger han.

Individualisme og ungdom

Dominique Bouchet peger på, at den måde konfirmationsfesten foregår på i dag, illustrerer et nyt ritual.

»Man bruger begivenheden til at vise, at man går op i sit barn. Ikke til at vise, at man gør, som samfundet eller gruppen. Forældre holder konfirmation for at vise den unge, at – ”du er højt værdsat, vi kan lide dig, vi gør, som du synes.” Så konfirmanden har fået mere plads,« forklarer sociologen, der taler om, at ritualet er blevet vendt på hovedet.

Personen i centrum var tidligere underkastet, en pyntefigur. Nu er konfirmanden helten i centrum. Det skyldes en ændret tilgang til alder, mener han.

»Siden 60’erne har man gennem reklamer og undervisning i skolerne vendt det om. Nu er det ungdommen, der værdsættes. I stedet for at de unge henter inspiration fra de voksne, henter de voksne inspiration fra de unge,« forklarer Dominique Bouchet.

En anden forklaring på udviklingen er det store fokus på individet.

»Tidligere sagde man til unge, at de skulle blive som Stauning, at de skulle blive til noget baseret på heltebilleder. I dag skal man være sig selv, og endda være sin egen helt, man er sin egen dommer.«

Den individualisering og fokus på unge ses i mange sammenhænge, siger Dominique Bouchet og nævner som eksempel de seneste skriverier om curlingbørn på universiteterne.

Yndlingsretter til fest

Det individuelle viser sig helt konkret i de unges ønsker. Sådan lyder det fra de to restauratører fra henholdsvis Valby og Mols.

På Fuglsøcentret på Mols mærker direktør Peter Brinks, at forældre i højere grad kræver, at børn spiser ”voksenmad” i stedet for klassiske børneretter som fiskefilet eller spaghetti bolognese. Det giver pote til konfirmationen, hvor de unge er mere nysgerrige. Der er eksempelvis mange unge, der til deres konfirmation vælger at få tapas. Men de unges ønsker kan ikke sættes på formel.

»Den ene vil gerne have det traditionelle, og den anden det mere eksperimenterende. Mine tre børn er lige blevet konfirmeret i rap, og det var tarteletter, kalvesteg og klassisk desserttallerken,« siger Peter Brinks.

Men den klassiske rejecocktail til forret, oksekød til hovedret og is til dessert er ikke givet.

»Helt generelt er festen blevet mere på konfirmandens præmisser. De har større indflydelse på pynt og mad, og de har flere venner med,« siger Frank Jensen fra Mæt Café i Valby.

Chilirejer og fjerkræ hitter

I dag er det ifølge køkkenchefen de lettere ting, som karakteriserer konfirmationsmenuerne, som gerne udarbejdes efter den enkelte konfirmands ønske. Store chilirejer eller fjerkræ til forret og mere moderne hovedretter, igen i den lette ende, som f.eks. kalv eller fjerkræ. Til dessert er frugt og chokoladekage, eksempelvis det blødende hjerte, meget populært.

Frank Jensen oplever, at færre bestiller natmad, og at dansedelen helt er forsvundet.

»For 10-15 år siden var det normalt, at man dansede efter kaffen og sluttede af med natmad. Men nu får man øl og vand efter kaffen og sludrer lidt. Der er heller ikke så tit levende musik,« siger han.

Han oplever ikke, at de unge er rastløse eller har brug for at lave noget aktivt under festen. De trækker sig bare væk efter maden og sludrer med hinanden uden de voksne.