Fagfolk: Flere unge børn rammes af en spiseforstyrrelse

Børn under 12 år bliver oftere og oftere syge med en spiseforstyrrelse blandt andet af frygt for overvægt.

Flere og flere helt unge børn rammes af en spiseforstyrrelse.

Det skriver Kristeligt Dagblad.

Hos Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade oplever vicedirektør Sabine Elm Klinker, at børn helt ned til syv år kontakter dem for at få hjælp.

- Der er flere børn og forældre, der kontakter os med spiseproblematikker. Børnene bliver yngre og yngre, og det er særligt gruppen mellem 7 og 12 år, der vokser hos os. Og vi ser også tendensen i psykiatrien.

- Det er stadig relativt små tal, men for få år siden så vi slet ikke henvendelser fra så unge børn eller forældre til børn i den alder, siger Sabine Elm Klinker til Ritzau.

På Bispebjerg Hospital i København har man også oplevet en klar stigning i antallet af helt unge børn med symptomer på en spiseforstyrrelse, fortæller Ulla Moslet.

Hun er formand for Dansk Selskab for Spiseforstyrrelser og overlæge på ambulatorium for spiseforstyrrelser på Bispebjerg Hospital, og det er oftest børn, der ikke spiser nok, hun oplever.

- Patienterne bliver yngre og yngre. Vi har flere på 10 og 11 år, og det så vi meget sjældent førhen. Samtidig har de klassiske symptomer på spiseforstyrrelser som for eksempel vægtangst, og at de spiser restriktivt.

- Tidligere havde vi også meget unge patienter, men dels var der færre, og så var de ofte spiseforstyrrede på en anden måde. Det var for eksempel angst for at få noget galt i halsen og så kaste op, siger Ulla Moslet til Ritzau.

Tal fra Sundhedsdatastyrelsen underbygger fortællingen om et stigende problem med børn og spiseforstyrrelser.

Mens 1118 børn og unge under 18 år i 2006 blev diagnosticeret med en spiseforstyrrelse, fik over dobbelt så mange samme diagnose i 2016, der er de seneste tal fra styrelsen, skriver Kristeligt Dagblad.

Skal man vende udviklingen, skal forældre være mere opmærksomme på, at børn får nogle sunde spisevaner, mener Ulla Moslet.

- Børn skal ikke på kur, men de skal spise sundt og varieret. Sundt og varieret betyder, at man spiser normal kost, og at man spiser mindst tre gange om dagen. Gerne med nogle mellemmåltider.

- Og så skal man huske, at sport skal være sjovt og ikke tvang, siger overlægen.

Flere børn med spiseforstyrrelse falder sammen med, at også flere børn og unge døjer med overvægt. Og det er et dilemma, anerkender Sabine Elm Klinker.

- Jeg tænker, at man som forælder skal fokusere på, hvad der er sundt for kroppen og ikke have fokus på vægt. Altså lære børnene, at det ikke er sundt for kroppen at drikke halvanden liter cola, men fokusere på, hvad der giver energi til at lege og energi til at lære.

/ritzau/

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.