Både mor og far arbejder 25 timer om ugen: »Vi blev helt høje af at hoppe ud af hamsterhjulet«
Et barskt møde med det kommunale vuggestueliv fik Anne Karen Andersen og Niels Hassø til at ændre kurs i deres familieliv. Nu hjemmepasser de begge deres børn, mens de hver især arbejder 25 timer. Et scenarie med deltidsjob, mange danske børnefamilier drømmer om, vurderer professor i arbejdsmarked og peger på borgerløn som en løsning.
11 måneder og 15 dage. Så gammel var deres lille datter Ellen, da hun for to år siden for første gang blev afleveret i den lokale vuggestue i et integreret børnehus i Allerød Kommune.
»Jeg græd. Det føltes så forkert at aflevere vores lille pige. Men sådan gør man jo bare – ligesom alle de andre.«
Sådan lyder det fra Ellens mor Anne Karen Andersen, når…