Sæt gang i din nye aktive vane med tørre tal

Hvis det er svært at komme i gang med aktiviteten i hverdagen, så kan en kickstarter være en aktivitetsmåler, som viser dig sort på hvidt, hvor langt du går, løber eller cykler.

Artiklens øverste billede
Aktivitetsmålere og smartwatches kan købes fra få hundrede kroner op til flere tusinde kroner. Foto: Colourbox

Forskning viser, at det er motiverende for mange at bruge en aktivitetsmåler, når de går i gang med at ændre en motionsvane.

For så kan man følge med i, om man løbende forbedre sig eller når sit mål. Det kan være, at man gerne vil gå 5.000 eller 10.000 skridt om dagen.

- Vi ved fra forskning, at i hvert fald i starten er der noget generelt motiverende ved at se de her tal, siger Nanna Gorm, der er ved at skrive en ph.d. om brugen af aktivitetsmålere på IT-Universitetet i København.

- Det giver en indsigt i, hvor meget man bevæger sig, når man kan se, hvor mange skridt man har gået, eller hvor langt man har cyklet, siger hun.

Og så længe man bevæger sig mere, end man gjorde før, så er der sundhedsgevinster at hente, tilføjer Nanna Gorm.

Med den viden i baghånden kan en såkaldt wearable - en aktivitetsmåler eller et smartwatch - om håndleddet måske være det, som får dig i gang.

Men hvordan bruger man dem, og hvordan virker de?

- Teknologien er lavet sådan, at når man bevæger dem, så opsamler de data og beregner det om til skridt, løb eller svømning, siger Nanna Gorm.

Producenterne har hver deres beregningsmodel, hvorfor resultaterne også kan være forskellige fra en måler til en anden.

- Man kan gå med tre forskellige teknologier, og de viser tre forskellige antal skridt, siger hun.

Men selv om teknologien ikke er 100 procent præcis, så giver den en viden, som ligger rimelig tæt på sandheden, hvilket kan være en god motivationsfaktor, siger Helle Baagø, der er redaktør på techtruster.dk, der skriver om wearables og sundhed.

- Det fede er, at man først og fremmest kan sætte sig nogle mål, og så kan man se, om man kan opfylde dem, siger hun.

Ud over at tælle skridt kan man også helt lavpraktisk sætte uret til at vibrere, når man har siddet ned længe på sit kontorjob, så man husker at komme op at stå.

De kan også tælle, hvor mange kalorier man forbrænder og på den måde være med til at styre ens diæt, fortæller Helle Baagø.

Hvis man sover med armbåndet eller uret på, kan det også registrere ens søvnmønster.

- Det kan have en værdi, at man kan holde øje med, hvordan ens søvn er. Og så kan man sætte en alarm til hver aften klokken 22, der minder en om, at man skal begynde at gå i seng i stedet for at hænge over en tv-serie, siger Helle Baagø.

Aktivitetsmålere er så småt ved at rykke ind i sundhedssektoren og kan blandt andet hjælpe kronisk syge eller patienter, som skal genoptrænes.

- Hvis det er afgørende at bevæge sig for at dæmpe symptomer, eller hvis man efter en svær sygdom skal trænes op igen, kan det være en hjælp at bruge sådan en måler i træningen, siger Helle Baagø.

Aktivitetsmålere og smartwatches kan købes fra få hundrede kroner op til flere tusinde kroner. Og langt de fleste kan sagtens få en masse ud af at købe et billigt armbånd, mener Helle Baagø.

/ritzau fokus/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.