Annonce
Familie & Sundhed

Vaccinetablet på vej til pollenallergikere

Medicinalvirksomhed har udviklet en tablet mod træpollenallergi. Nu venter de på, at den bliver godkendt.

I Danmark har man allerede en vaccine, som kan hjælpe dem, der er allergiske over for for eksempel eg, birk og bøg (billedet). Behandlingen foregår med en injektion hos lægen flere gange om året over tre år. Arkivfotoi

I fremtiden kan snøftende næser og kløende øjne forårsaget af pollen fra for eksempel ege- og birketræer blive behandlet med en vaccinetablet.

I bedste fald kan allergien helt fjernes i andre tilfælde kan symptomerne mildnes.

Det er i hvert fald forventningen, efter medicinalvirksomheden ALK har udviklet en ny vaccine til at fjerne træpollenallergi.

I Danmark har man allerede en vaccine, som kan hjælpe dem, der er allergiske over for for eksempel eg, birk og bøg. Behandlingen foregår med en injektion hos lægen flere gange om året over tre år.

Men med tabletten besøger man lægen én gang for at afprøve den, og hvis det virker, tager man en tablet hver dag indtil allergien er væk.

Derfor har ALK nu sendt en registreringsansøgning til de tyske sundhedsmyndigheder, i håb om at vaccinetabletten kan blive godkendt til salg og markedsføring i Europa.

Det skriver virksomheden i en pressemeddelelse.

Luftvejsallergier er et globalt sundhedsproblem, der påvirker omkring 10-20 procent af befolkningen.

I Europa har cirka 15 millioner allergi over for træpollen. Omkring 10 procent af allergikerne har så slemme symptomer, at de har svært ved at opretholde en ordentligt hverdag.

Og det er især de personer, som vaccinetabletten er udviklet til, siger forskningsdirektør hos ALK Henrik Jacobi.

- Selv om de personer tager almindelig allergimedicin, er deres liv meget påvirket af deres allergi. Og her har vi en behandlingsmulighed for sådan nogle patienter, siger han.

Som sagt skal man med den nuværende behandling forbi lægen for at få vaccinen. Men med den nye tablet, kan patienten tage medicinen selv.

- Det er en gevinst for samfundet, at man kan lægge en større del af behandlingen hjemme hos patienten selv. På den måde belaster det patienternes liv mindre og spare samfundet for en masse lægebesøg, siger han.

Hvad behandlingen kommer til at koste, og hvornår den bliver godkendt, er til gengæld svært at sige endnu.

Først skal ALK nemlig gennem et langt godkendelsesforløb i Tyskland, hvor de finder ud af, om den skal godkendes. Og derefter forhandles en pris med de enkelte lande i Europa.

Forudsat at vaccinetabletten bliver godkendt forventes de første lande i Europa at have den i løbet af 2019. Om Danmark bliver et af de første lande vides ikke.

/ritzau/

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Redaktionen anbefaler

Kristine har tabt sig – men hvorfor?

Jens-Christian Holm er en rockstjerne på sit felt – flittigt brugt på tv og fast gæst på de store scener. Han er kendt som lægen, der får næsten alle børn til at tabe sig – og sådan sælger han sig selv. Men nu beskyldes han for at snyde på vægten.
Annonce
Annonce
Bolig
Danskernes design: Vi eksperimenterer på badeværelset, men køkkenet skal stadig være hvidt
Individualitet, farver og sanselighed er blandt nøgleordene, når blikket kastes på de nye køkkener og badeværelser. Det individuelle præg er centralt, ligesom behovet for at nyde materialer og design fylder. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her