»Jeg har været i den samme virksomhed i 20 år. Men tør jeg prøve noget nyt?«
En kvinde midt i livet har et godt job, men hun har alligevel fået blod på tanden til at forsøge noget nyt i sit arbejdsliv. Hun føler sig imidlertid usikker på at tage springet til selvstændig erhvervsdrivende. Psykolog Sus Desirée giver her gode råd til, hvordan man kan komme i gang med at udleve sin drøm.
Kære Sus
Jeg er en kvinde, der nærmer sig de 50. I de senere år har jeg fået mere og mere lyst til at bryde op i mine rutiner. Her tænker jeg specielt på min arbejdssituation. Jeg har efterhånden været i det samme job i 20 år, og selv om det giver mig masser af daglige udfordringer og en god løn, kan jeg alligevel ikke lade være med at tænke: Skal jeg…