*

Livsstil

Hvor havner dine hemmelige sexfantasier, når den fortrolige er en robot?

En sexrobot kan måske blive den perfekte sengepartner, men de etiske overvejelser er mange.

Direktør i Abyss Creations Matt McMullen inspicerer robotten Harmony, som kan købes fra slutningen af året. Foto: Realbotix
Sex

Der er ingen grund til at frygte fordømmelse eller afvisning, når ens sengepartner er en robot.

Det betyder også, at man kan udleve sexfantasier, som man måske ville tøve med at dele med andre mennesker. Men hvad sker der med hemmelighederne, når det hele bliver lagret i en computer?

Det er en af mange etiske overvejelser, som man ifølge eksperter bør overveje, når maskinerne for alvor gør deres indtog i soveværelserne. Endnu er sexrobotter kun på et tidligt stadie, men flere mener, at teknologien vil kunne gøre dem stadig mere menneskelignende i fremtiden.

Sexrobotter

Jyllands-Posten sætter i en række artikler fokus på sexrobotter.

Hvor langt er udviklingen?

Hvilken betydning får de for de menneskelige relationer?

Hvordan ser fremtiden ud?

»Det dårlige ved sexrobotter er, at de kan blive til ekstraordinært overvågningsudstyr. Man ved aldrig, hvor ens personlige data bliver eksporteret hen,« siger Olive Bendel, som er robotforsker og professor på University of Applied Sciences and Arts Northwestern Switzerland.

Kate Devlin, som er lektor på Department of Computing på Goldsmiths, University of London og i øvrigt medarrangør af The International Congress on Love and Sex with Robots, stemmer i.

Robotforsker Oliver Bendel. Foto: Kai R. Joachim

»Hvis vi interagerer med en maskine, som kan indsamle data om os, skal vi sikre os, at de data er sikre,« understreger hun.

Et andet spørgsmål at overveje er, hvem der skal have ansvaret, når robotterne fejler eller gør en eller anden form for skade. Samme tanker har man haft i EU.

Europa-Parlamentet vedtog således tidligere på året en resolution, som anbefaler EU-Kommissionen at udarbejde en robotlov. Her lyder det bl.a., at man på længere sigt bør give robotter en særlig juridisk status, »så i det mindste de mest sofistikerede, autonome robotter kan få status som elektroniske personer, som er ansvarlige for at yde erstatning for enhver skade, som de måtte forårsage.«

Og så er der det moralske.

Den japanske dukkemager Shin Takagi har i en årrække produceret og solgt anatomisk korrekte dukker, der ligner børn ned til femårsalderen. Dukker, som bl.a. bliver købt af pædofile. Det udløste sidste år en debat om, hvorvidt brugen af sådanne dukker ville afholde pædofile fra at begå overgreb eller snarere forstærke deres lyst. Ifølge flere eksperter var svaret i mange tilfælde det sidste. I Danmark er sådanne dukker lovlige, men Justitsministeriet venter i øjeblikket på en undersøgelse af sexdukkernes betydning for de pædofile, som Rigshospitalets Sexologisk Klinik står for.

»Hvad sker der, hvis nogen laver en børnerobot? Vil det føre til mere misbrug, eller er det noget, som kan bruges terapeutisk?« spørger Kate Devlin retorisk.

Hun mener samtidig, at det er et problem, at man forsøger at få robotterne til at ligne mennesker - og særligt kvinder.

»Hvis man penetrerer en dukke, så onanerer man, man har ikke sex med en dukke«

»Den menneskelige form er en hyperseksualiseret kvindelig form, og det mener jeg kan være skadeligt, fordi det fører til en ekstrem objektificering af kvinder. I mange år har det været problemet i science fiction, at de kvindelige robotter bliver fremstillet som femme fatales, en overseksualiseret, pornoficeret kvinde. Og jeg mener ikke, at det gør noget godt for nogen, det forankrer blot kønsrollerne,« siger Devlin, som i stedet opfordrer til, at man tænker i mere abstrakte former.

»I sexindustrien har vi allerede fjernet os fra sexlegetøj, som ligner menneskelige kropsdele, og er ovre i langt mere abstrakte design og produkter,« påpeger hun.

Begge forskere er dog samtidig enige om, at der kan være fordele forbundet med sexmaskinerne.

Sexrobotten Harmony kan bevæge hovedet og interagere med brugeren via en app. Foto: Realbotix

»Det gode er, at kærlighedsdukker og sexrobotter kan være en mulighed for at identificere ens egne og ens partners skjulte behov og ønsker. Måske er vores ægte begær ikke blot rettet mod én person eller et ægte menneske. Vi er én art af mange i universet, og vi har en levende fantasi. Jeg mener ikke, at sexrobotter i sig selv indebærer en frigørelse, men det at tænke på dem gør måske,« siger Oliver Bendel.

Kate Devlin ser et potentiale i robotterne for dem, som hun kalder »seksuelt marginaliserede«.

»Folk, som af en eller anden grund ikke kan have sociale forhold til andre. Nogle af dem, som bruger sexdukker, taler om, at konen f.eks. blev meget syg og så købte dukken som en substitut. Andre taler om, at de fik et forhold til dukken, fordi partneren døde, og de ikke ønskede et forhold til andre. Så der er mange terapeutiske historier om dem.«

Kate Devlin, lektor på Department of Computing på Goldsmiths, University of London.

Men kan man ikke også sige, at det kan forhindre folk i at knytte bånd til rigtige mennesker?

»Det tror jeg ikke vil ske. Vi har været meget gode til at bevare den menneskelige race i lang tid, og jeg tror ikke at det bliver et problem. Som med enhver anden form for teknologi er der folk, som går for langt. Der er f.eks. folk, som bliver afhængige af computerspil, eller folk, som bruger deres telefoner for meget, men jeg tror ærlig talt, at vi er så langt fra at have meningsfyldt menneskelig interaktion med robotter, at det ikke bliver et problem.« 

Oliver Bendel siger:

»Overordnet set bør vi ikke tænke i eksklusive kategorier. Størstedelen af dem, som kommer til at bruge sexmaskiner, vil fortsat have sex med mennesker. Men det er vigtigt at finde den rette balance mellem naturlige og mekaniske praksisser.«

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Mad & Vin
Annonce
Annonce
Biler
Så er den her: Den koreanske GTI, som vil ind fra kulden
Hyundai er klar med sin første GTI. Det første møde med Hyundai i30 N viser, at Hyundai mener det seriøst, når de vil ind på markedet for sjove biler og blandt andet tage kampen op med Volkswagen Golf GTI. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her