Fremtidens prævention kan være alt fra app's til indsprøjtninger

Ekspert spår den største fremtid for langtidsvirkende prævention.

Artiklens øverste billede
Kondomer er stadig blandt danskernes foretrukne prævention. Det kan ændre sig i fremtiden, ifølge ekspert.

Det forhindrer både uønsket graviditet og smertefulde kønssygdomme, men alligevel bliver prævention ofte set som et lettere upraktisk onde i forbindelse med en ellers ganske populær akt.

Derfor efterspørger brugerne konstant nye og mindre besværlige måder at beskytte sig på under samleje. Og både firmaer og forskere forsøger konstant at videreudvikle den måde, folk kan beskytte sig under sex.

En af de nyeste tendenser er app’s, der blandt andet kan måle, hvornår en kvinde har ægløsning og dermed størst mulighed for at blive gravid. En af dem er Natural Cycles, der tidligere på året blev godkendt af den tyske certificeringstjeneste TÜV.

Dermed kan det svenske firma nu markedsføre app’en som et præventionsmiddel i hele Europa.

Det er svært at vurdere, hvor mange der har valgt den form for prævention siden, siger Charlotte Wilken-Jensen, ledende overlæge og speciallæge i gynækologi og obstetrik på Hvidovre Hospital.

Selv er hun skeptisk over for den måde at beskytte sig mod uønsket graviditet, hvor kvinderne måler deres temperatur hver morgen og taster resultaterne ind i app’en for at finde ud af, om de kan undlade at bruge prævention den dag.

»Sikkerheden er lav, og samtidig kræver det meget opmærksomhed af kvinden,« siger hun til Jyllands-Posten.

»Jeg har svært ved at forstå, at man vælger en så besværlig metode, når det er muligt at få prævention, der giver en stor sikkerhed, og som man ikke hele tiden skal tænke over. Der er nogle kvinder, der føler sig ufri ved at gå med spiral eller skulle tage p-piller, men efter min mening kræver det her meget mere opmærksomhed fra kvindens side,« fortsætter hun.

Derfor spår hun en langt fremtid for andre, mere traditionelle præventionstyper.

»Forskerne prøver i øjeblikket mest at udvikle videre på prævention, der virker i lang tid, og hvor der samtidig er stor sikkerhed. Prævention som kondomer og p-piller bruger man jo fra dag til dag, og det er i virkeligheden det mest usikre i og med, at man sommetider glemmer det.  Derfor fokuserer forskerne mest på metoder, der ikke har en så stor indvirkning på folks sexliv. Det kan være spiraler, p-stave i armen eller indsprøjtninger. Det er den form for prævention, der har den største fremtid,« siger hun.

I øjeblikket er kondomer og p-piller imidlertid stadig blandt danskernes foretrukne prævention, både blandt singler og folk med faste partnere.

»Det er stadig p-piller, der bliver brugt mest af kvinder mellem 15 og 44 år. Derudover vinder spiraler hele tiden mere frem, fordi det netop er en form for prævention, som man ikke skal tænke over hver dag,« siger Charlotte Wilken-Jensen og fortsætter.

»Folk efterspørger typisk prævention, der giver en høj sikkerhed, og som man kan bruge uafhængigt af samlejesituationen. Derudover er det selvfølgelig vigtigt, at det er medicinsk forsvarligt og uden bivirkninger«.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.