• For abonnenter

Nye langtursfly vil revolutionere vores rejse- og ferievaner

Da præsten i Tjæreborg arrangerede sin første bustur, havde han ikke set, at han ville starte en revolution.

Artiklens øverste billede
Outdoor Training zoomer i denne artikel ind på fremtidens rejser.

Da præsten Eilif Krogager arrangerede sin først bustur til syden i 1950 og lagde grundstenen til det, som senere skulle blive Tjæreborg Rejser, havde han ikke tænkt, at han skulle starte en rejserevolution.

Ikke desto mindre var det lige, hvad der skete, da han - og siden Simon Spies – i 50’erne og 60’erne sendte danskerne på de charterrejser til sydens sol, som op gennem 70’erne udviklede sig til kuriøse grisefester på Costa del Sol. Simon Spies og præsten fra Tjæreborg havde set ind i danskernes folkesjæl og lysten til at komme på ferie.

Busserne var første skridt, indtil det store skred i folks rejsevaner kom, da de driftsikre DC6 fly gjorde det teknisk muligt at rejse til sydens sol hurtigt, nemt og billigt. Da danskerne i 70’erne rejste til Spanien, tog det seks og en halv time at flyve til Costa del Sol fra Danmark i en DC6. Lang tid i dagens målestok, men for folk flest dengang, som sjældent havde været langt fra hjemstavnen, var dette intet mindre end en åbenbaring at kunne rejse så langt og så hurtigt. Endsige komme til eksotiske steder, som ellers kun havde været forundt overklassen, søens folk og andre eventyrere at besøge.

Med tiden er vores lyst til at rejse ikke blevet mindre. Stadigt faldende priser på flybilletter gør, at verden ligger for vores fødder – også til mere eksotiske egne af kloden og med andre formål end blot at dyrke solen. Nu rejser vi i højere grad ud for at være aktive og søge eventyr i en anderledes natur. Samtidig er vi blevet mere modige, og vi sender gerne vores unge til Asien i et par måneder med en rygsæk på ryggen og en pakke Imodium i baglommen.

Foto: 123rf.com

I weekenderne suser vi selv fluks en tur til de europæiske hovedstæder for at shoppe og spise god mad, hvis altså vi ikke skal på cykeltur i et østeuropæisk land eller på vandretur i Norge. Når den første sne falder i Alperne, går turen sydpå med tagboks på taget og børnene på bagsædet, ligeledes bliver sommerens charterferie i stigende grad skiftet ud med en aktiv en af slagsen, hvor afslapning og fysiske aktiviteter - som at slå en omvej forbi toppen af Kilimanjaro - går hånd i hånd.

Kort sagt er det blevet en fuldt integreret del af vores liv at rejse, og hurra for det. Da H.C. Andersen tilbage i 1855 skrev “at rejse er at leve”, havde han i den grad fat i noget. Det går med andre ord ufatteligt godt for rejsebranchen, som hvert år sætter nye rekorder for antallet af rejsende.

Nye langdistance fly varsler nye tider

Når der nu er så mange rejsende, kan det være svært at spotte, at rejsebranchen står foran en helt ny skelsættende epoke. Ikke desto mindre er det lige præcis det, vi står over for ifølge rejseeksperter, som spår, at nye langtursfly vil revolutionere alverdens rejsemønstre globalt, endsige ryste den etablerede rejsebranche på samme måde, som da Simon Spies startede med at sende sine DC6 fly sydpå.

Tidens nye fly, som eksempelvis

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.