»Miles Davis. Han var mit første jazzidol. Er det stadig. Udover at være en fantastisk musiker og orkesterleder, så han sig aldrig tilbage og hvilede ikke på nogen laurbær«
Chris Minh Doky er musiker og gad godt at kunne danse – og at kunne lide at danse. Det værste, han kan forestille sig, er at gå igennem livet uden at blive klogere, inspireret og uden at føle et livsbegær. Og så beundrer han Miles Davies for at bevise, at jazz er en ånd og ikke en flaske.
Hvad er det bedste, du kan foretage dig?
»Det er jo et temmelig åbent begreb afhængig af område. Men skal jeg vælge én ting, så må det være at slukke telefonen, wifi’en, computeren, tv’et og kalenderen. Foretage mig noget som ikke har et lineært formål. Noget med mine børn, familie og venner. Noget med at stå stille, uden at kigge frem eller tilbage.…