De ældre netdater som aldrig før

Den ældre aldersgruppe af danskere er blevet mere hjemmevante på nettet og tiltrækkes af netdatingens seriøsitet, mener en sociolog.

Artiklens øverste billede
Dating på nettet har vundet indpas hos seniorer, fordi det giver mulighed for at finde en partner, selv om det sociale netværk er blevet mindre. Foto: Colourbox

"40, fed og færdig" lyder en talemåde. Men noget tyder på, at vi ikke kan identificere os med disse ord – i hvert fald ikke når det kommer til kærlighed. Og flere danskere, der har passeret endda langt over de 40, bruger i disse år nettet til at finde sig en kæreste, viser tidligere undersøgelser fra Gallup og Danmarks Statistik.

Dette billede bliver genkendt på datingsiderne senior.dk og 40plus.dk, der melder om en stigning i antallet af profiler. Også hos Danmarks største datingside, dating.dk, oplever man en klar større interesse fra det ældre segment, og tidligere undersøgelser viser, at op mod 20 pct. af datingsidens brugere er over 50 år, oplyser Thomas Røhr Kristiansen, marketingansvarlig på dating.dk, som mener, det stigende antal af ældre netdatere især skyldes tre ting:

»Antallet af skilsmisser har været stigende over flere år, hvilket betyder, at antallet af singler i den aldersgruppe stiger. Samtidig er de ældre blevet mere komfortable med internettet, og det er blevet mere legitimt at netdate end tidligere,« skriver Thomas Røhr Kristiansen i en mail.

Seriøsitetsparameter

Sociolog ved Københavns Universitet Casper Radil, der forsker i netdating, kan nikke genkendende til tendensen omkring seniordating.

»Datingmarkedet har fået øjnene op for de lidt ældre. Det er en udvikling, der er sket over mange år, men det er blevet mere synligt de sidste 5-10 år, hvor det rigtigt har taget fat med forskellige datingsites, der henvender sig specifikt til de ældre. Men man kan også se en tendens til, at alderen på datingportaler generelt stiger,« siger Casper Radil.

Casper Radil ser især to grunde til, at danskerne er begyndt at netdate, langt efter de har passeret de 40 år.

»For det første er de ældre generationer blevet bedre til at bruge internettet og sociale medier i det hele taget. Ikke bare teknisk, men også i forhold til at vide, hvad de forskellige medier går ud på, og hvordan man skal kommunikere på dem,« fortæller Casper Radil.

»For det andet er der et seriøsitetsparameter. Jo ældre man er, des mere seriøs omkring sine forhold bliver man. Derfor vil de lidt ældre også gerne bruge penge på det, i form af at betale et månedsabonnement på en datingside. De ser det som noget positivt at betale for et produkt, fordi det i højere grad sikrer, at dem, de møder, har en seriøs indstilling ligesom dem selv.«

Casper Radil mener også, at Facebook har haft en enorm betydning for, at de ældre har opdaget serniordating.

»De sidste 3-4 år er de ældre for alvor begyndt at bruge Facebook. Der har været en periode, hvor de har skullet vænne sig til at bruge de sociale medier. Men med Facebook, hvor de kan holde kontakt med børn og evt. børnebørn, har de fået en introduktion til at kommunikere over nettet, som har åbnet øjnene op for mulighederne ved netdating. De fleste barrierer har ikke handlet om det tekniske, for de fleste har godt kunnet finde ud af f.eks. e-mails, men det har i højere grad handlet om usikkerhed omkring, hvordan man kommunikerer om følsomme emner på nettet.«

Casper Radil mener også, at det er den ældre generation, der får det største udbytte af netdating.

»I begyndelsen af netdatingens historie, var det mere de yngre, der brugte mediet, men i dag er de ældre også begyndt at se det som et værktøj, og det er også dem, der får mest ud af det. For yngre mennesker handler netdating i høj grad om underholdning, hvor det er mere seriøst og værdifuldt for de ældre. De ældre har måske ikke så mange andre løsninger tilbage end netdating, da deres sociale netværk ofte ikke tilbyder særlig mange muligheder for at finde en potentiel partner.«

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.