Seniorer med ressourcer

Organisationen Seniorer uden Grænser vil gerne udnytte de mange ressourcer, kvalifikationer og erfaringer, danske seniorer har til at hjælpe de steder i verden, hvor folk ikke har så meget.

Artiklens øverste billede
Inge Høirup instruerer tre lærere fra Kubuneh, Gambia, i brugen af undervisningsmateriale udarbejdet af en gruppe pensionerede lærere i Danmark. Privatfoto

Et langt arbejdsliv giver mange erfaringer og et stort netværk, men når pensionen eller efterlønnen banker på, kan kvalifikationerne blive lagt i skuffen. Organisationen Seniorer uden Grænser vil gerne gøre brug af de mange ressourcer, danske seniorer besidder.

»Lidt fortærsket er det for at gøre en forskel, men kernen er, at folk, der går på efterløn eller pension, stadig har en masse ressourcer, som kan udnyttes. Og folk vil gerne prøve noget nyt. Bare fordi man går på efterløn, skal man ikke sidde i sofaen,« siger formanden for Seniorer uden Grænser, Margrethe Bogner, og uddyber:

»Rigtig mange har haft et arbejde, hvor de kan trække på ressourcer og erfaringer fra den tid. Nogle har arbejdet som skolelærere, mens andre tidligere indtaget mere kreative positioner. Vi hjælper gennem vores arbejde og gennem de kontakter, vi har. Vi finder steder, hvor folk kan arbejde for eksempel som skolelærere,« siger Margrethe Bogner.

Projekter i hele verden

Organisationen, der er baseret på frivilligt og ulønnet arbejde, blev stiftet i 2004 og hviler på to ben.

Bare fordi man går på efterløn, skal man ikke sidde i sofaen.

Margrethe Bogner, formand, Seniorer uden Grænser

»Det ene ben består i, at vi som projektmagere sikrer, at aftaler, tidsplaner og økonomi overholdes. Vi monitorerer og evaluerer samt diskuterer og udvikler sammen med vores partnere, hvordan samarbejdet eventuelt kan udvides med nye initiativer,« siger Margrethe Bogner.

Medlemmerne af Seniorer uden Grænser tager ikke ud direkte og laver arbejde i for eksempel slumkvarterer. Organisationen har dog enkelte medlemmer, der i kortere og eller længere tid tager udenlands for at bidrage med deres arbejdskraft.

Inge Høirup instruerer tre lærere fra Kubuneh, Gambia, i brugen af undervisningsmateriale udarbejdet af en gruppe pensionerede lærere i Danmark. Privatfoto

»Det er vores andet ben. Det kan være et af vores projekter, der efterspørger arbejdskraft, eller institutioner, projekter og andre ngo'er, der har brug for hjælp,« forklarer Margrethe Bogner.

Seniorer uden Grænser har blandt andet modtaget en henvendelse fra IGF Danmark omkring deres projekt i Sunderbahn i Indien, hvor organisationen mangler ekspertise inden for landbrug, fiskeri og dyrehold.

»Vi har projekter i Afrika, Indien og Nepal. Det er i Afrika, at vi har flest projekter. Vi samarbejder med andre organisationer, men vi står også selv for nogle,« siger Margrethe Bogner.

Rejser for egen regning

De medlemmer, som ønsker at rejse ned og besøge projekter, skal som hovedregel selv betale for rejseomkostningerne, pointerer Margrethe Bogner.

»Der kan være undtagelser. For eksempel har vi et projekt i Chennai i Indien, hvor vi har fået en halv million i støtte. Det er et to-årigt projekt og der er to rejser inkluderet. Men da en lille gruppe rejste til Nepal, var det helt for egen regning,« siger Margrethe Bogner, der fortæller, at det er undtagelsen, at man kan få sin rejse betalt. Som regel vil man dog kunne få opholdet på stedet betalt.

Seniorer uden Grænser i Gambia. Privatfoto

Det er helt op til en selv, hvor meget tid man vil bruge.

Margrethe Bogner, formand, Seniorer uden Grænser

»Vi sender typisk en gruppe af sted, hvis de skal ned og se på et projekt, men hvis det drejer sig om arbejde, rejser folk typisk alene eller sammen med en anden. Men vi anbefaler, at man tager to af sted, så kan man støtte hinanden, for man kan godt komme ud for nogle barske oplevelser,« siger Margrethe Bogner.

Formanden fortæller, at problemet ikke er rejseomkostningerne, men snarere, at det som regel drejer sig om ophold af længere varighed, og for mange vil der ikke være mulighed for – eller lyst til – at være væk i længere tid.

»Projekternes længde varierer meget. I Indien varer projektet to år, men et lille skoleprojekt, hvor man skal lægge nyt tag, varer jo kun så længe, som det tager at lægge taget. På den anden side har projekter en tendens til at kaste noget nyt af sig,« siger Margrethe Bogner.

Støtte fra stat og private

Seniorer uden Grænser modtager støtte fra både private og statslige fonde til projekterne, og i den støtte kan være en eller to moderniseringsrejser inkluderet.

»Vi modtager nogle statslige midler fra CISU (sammenslutning af danske organisationer red.). Til mindre projekter får vi måske støtte fra private fonde. Idéen er at støtte og hjælpe i områder, hvor de ikke har så meget,« siger Margrethe Bogner.

Og Margrethe Bogner oplever, at flere ældre gerne aktivt vil bidrage med frivilligt arbejde.

Børn leger med computer i Norvay, Sierra Leone. Privatfoto

»Vi har omkring 300 medlemmer på landsplan. Vi oplever, at flere og flere melder sig ind i organisationen, inden de er færdige på arbejdsmarkedet for at finde ud af, om det er noget for dem. Vi har også en regel om, at man må komme til to medlemsmøder, inden man melder sig ind,« siger Margrethe Bogner og tilføjer:

»Alle kan melde sig ind. Det er helt op til en selv, hvor meget tid man vil bruge. Nogen er bare medlemmer på papiret og indbetaler deres kontingent,« siger Margrethe Bogner.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.