Faste – en genvej til et sundere og længere liv?

Briterne er øjensynlig blevet en nation af fastende sundhedsfreaks. Det skulle man i hvert fald tro, når man ser den britiske bestsellerliste over de mest solgte bøger i første halvdel af 2013.

På andenpladsen, blot 100.000 eksemplarer efter Dan Browns halve million solgte eksemplarer af den nye triller ”Inferno”, ligger bogen ”The Fast Diet”, en bog om en ny livsstilstrend kaldt 5:2-diæten. En trend, som forudsigeligt snart vil brede sig her til landet. Ikke mindst i lyset af, at bogen udkommer på dansk den 9. august.

Introduceret i 2012

5:2-kuren blev første gang introduceret i et engelsk videnskabsprogram, Horizon, på BBC i 2012. Siden har medier over det meste af verden skrevet om de bemærkelsesværdige resultater af kuren, der siden er udkommet i bogform og nu ligger nr. 1 på Amazons bestsellerliste.

Men hvad ligger der bag 5:2-diæten? Er den ikke blot en modedille ligesom Atkins-kuren, proteinkuren og alle de andre kure, som vi pligtskyldige er gået på i et lønligt håb om at svinde et par kilo?

Jo og nej.

Jo, 5:2-diæten er en modedille. Og nej, den ligner ikke andre kure. Den adskiller sig fra de øvrige diæter, alene fordi den er så simpel, at det er til at græde over. Faktisk behøver man slet ikke købe bogen for at følge kuren, der i al sin enkelhed går ud på at spise normalt i fem dage og lade være med at spise i to dage. Deraf navnet 5:2. Og så er 5:2-kuren ikke en slankekur, men en genvej til et sundere og længere liv, hvis man skal tro de to forfattere. At man også taber sig er blot en ekstra gevinst.

Egne erfaringer

At bogens forfatter, Michael Mosley, sammen med sin co-writer, Mimi Spencer, kan få det simple budskab til at fylde 200 læseværdige sider, skyldes deres omhyggelige forklaringer på, hvorfor det virker, og ikke mindst de mange, videnskabeligt funderede forsikringer om, hvorfor det ikke er farligt og usundt at sulte sig selv et par dage om ugen. De skriver om deres egne erfaringer med periodisk faste og giver lækre opskrifter på retter, som man alligevel kan spise de dage, man faster ... for hvorfor skal det være så surt alt sammen?

Det er nok denne pragmatiske tilgang til sundhed og det at tabe sig, som virker så tillokkende ved Michael Mosleys kur. Man skal ikke ændre sit liv, tælle kalorier hver dag eller undgå noget som helst. Man skal blot et par valgfrie dage om ugen nå at føle en vis tomhed i maven. Sult. Et begreb, som de fleste af os helt har fortrængt følelsen af. Og som man godt kan leve med, når man ved, at alt igen er normalt i morgen.

Personlig interesse

Mosley er lægeuddannet videnskabsjournalist, ansat ved BBC. Han har stået bag et utal af prisvindende dokumentarprogrammer om videnskabelige emner, og det var personlig interesse, som fik ham til at interessere sig for periodisk faste. Hans far døde af diabetes i en alder af 73, og hans egne problemer med en lille topmave fik ham i gang med at researche til det, der blev til programmet ”Eat, Fast and Live Longer”. Et program, som også har været sendt i dansk tv, og stadig kan ses på dr.dk.

I forbindelse med et dokumentarprogram, som han lavede til BBC, var Michael Mosley så heldig at få tilbudt en MRI-scanning, som kan afsløre ting, lægerne aldrig ville kunne opdage med det blotte øje. For eksempel de mange tyndfede mennesker, som går rundt og tror, at de ikke er i farezonen for hjerte-kar-sygdomme, fordi de er slanke. Men indeni er de fede. Det er fedtet, som sidder omkring organerne, der virkelig er farligt for udviklingen af hjertesygdomme og diabetes.

Skrantende helbred

Scanningen viste, at Mosley var tyndfed, og yderligere blodprøver viste, at han havde alt for højt kolesterol og styrede direkte mod en diabetes. Han begyndte at leve efter de gængse kostråd, som skulle beskytte mod den slags – uden den store effekt.

Han forblev i farezonen. Sidste år blev han kontaktet af BBC’s videnskabsprogram Horizon, der ville have ham til at være forsøgskanin i et program, som skulle undersøge forskellige livsforlængende metoder, og han valgte at fokusere på faste og kaloriebegrænsning.

Kaloriebegrænsning er en ret brutal metode, hvor man resten af livet vælger at indtage ret meget mindre end normale mennesker og på den måde forlænger livet.

Michael Mosley vidste dog, at han hverken havde lysten eller viljestyrken til at leve sådan, så han blev rigtig glad, da han opdagede begrebet ”let faste”, der handler om at indtage færre kalorier, men kun en del af tiden.

Fandt sin egen metode

Mosleys research afslørede, at der faktisk findes en del videnskabelige undersøgelser, som viser en positiv indvirkning på krop og sundhed, når man faster. Og efter at have talt med folk, som kun spiste hver anden dag eller tre uger af fire, fandt han sin egen modificerede udgave af let faste.

Fem dage om ugen ville han spise normalt, og to dage ville han spise en tredjedel af de kalorier, han normalt indtager, det vil sige ca. 600 kalorier om dagen. Og det er da et sympatisk træk; at man rent faktisk må spise på de dage, man faster!

Til Mosleys store overraskelse skete der noget helt forunderligt med hans krop efter blot tre måneders mild faste. Han vejede 6 kg mindre, fedtprocenten var faldet, det samme var hans BMI, og en blodprøve afslørede, at hans risiko for at få diabetes var faldet betragteligt. Og så havde han mistet fedt omkring halsen, så han til sin kones store glæde ikke længere snorkede.

I bogen giver han en indgående, videnskabelig forklaring på de positive følgevirkninger. Vi vil her nøjes med den mere populære:

Kroppen er skabt til det

»Meningen med en let faste – som altså betyder, at man kortvarigt og temmelig kraftigt begrænser sit indtag af kalorier – er, at man ”snyder” sin krop til at tro, at der er mangel på føde, og at den derfor skal skifte fra en tilstand, hvor den kører i højeste gear, til en tilstand, hvor den sætter tempoet ned og udfører nødvendigt reparations- og vedligeholdelsesarbejde. Grunden til, at kroppen reagerer sådan på faste, er, at vi som art udviklede os på et tidspunkt, hvor det var helt normalt, at der var perioder med masser af mad efterfulgt af perioder med mangel på mad og sult. Vores kroppe er skabt til at reagere hensigtsmæssigt på stress og chok. Det gør dem også sundere og mere udholdende. Det videnskabelige udtryk er hormese – hvad der ikke slår dig ihjel, gør dig stærkere.«