Organdonorer holder fast i øjne og hud

Et lig uden øjne og hvor huden flere steder er fjernet, så muskler og sener er blottet. Sådan forestiller mange sig sikkert resultatet, hvis man ved organdonation også donerer hud og hornhinder. I hvert fald har mange organdonorer og deres pårørende svært ved at sige ja til at donere hud og hornhinder, selv om de siger ja til hjerte, lever, lunger og nyrer, skriver Urban.

Af de 618.430 danskere, der har meldt sig som donorer i donorregistret, har de godt 76.700 valgt kun at give en begrænset tilladelse. Af dem vælger 74 og 69 procent at sige nej til henholdsvis hud og hornhinder.

Øjnene vækker følelser

»Øjnene vækker nogle særlige følelser hos os. Mange har det her billede af, at øjet er sjælens spejl. Der ligger meget personlighed i øjnene. Når man selv tager stilling til organdonation og vælger hud og hornhinder fra, så er det nok ofte også, fordi man har forestillinger om, hvordan ens egen døde krop skal se ud, og ud fra et hensyn til de pårørende. At ens nærmeste ikke skal se én uden hud og øjne,« siger Anja Bornø Jensen, der er medicinsk antropolog.

Indgrebene kan i realiteten ikke bagefter ses. Det er kun den yderste hinde på øjet der fjernes og kun et helt tyndt lag hud fra ryg, baller og lår. Der efterlades kun en rødmen af huden, ikke et åbent hul ind til muskler og sener.

Pårørende siger nej

Også i de tilfælde, hvor en afdød ikke selv har taget stilling til organdonation, siger de pårørende ofte nej til at donere hornhinderne. Anja Bornø Jensen er i gang med en undersøgelse af danske pårørendes erfaringer med organdonation.

»For mange virker det for makabert, at der skal pilles ved afdødes øjne. Hjerte, lever og nyrer er jo ikke noget vi ser, men øjnene på vores kære er noget, vi har kigget meget på, og huden er noget, vi har rørt ved. Det sidder uden på, hvorimod et af kroppens organer ikke bærer samme synlighed for os,« forklarer Anja Bornø Jensen til Urban.

Læs også: Død teenager redder fem liv