Flere lider af dårligt selvværd

Et stigende antal danskere bilder sig ind, at de er forkerte, for dårlige eller for grimme til at passe ind i samfundet og risikerer derved at udvikle spiseforstyrrelser.

Problemet er selvværd, noget, som alle burde have meget af, men som flere, især piger og unge kvinder, mangler i alvorlig grad.

Konsekvensen for omkring 75.000 danskere, deriblandt også en del mænd, er, at de lider af en spiseforstyrrelse som anoreksi, bulimi eller overspisning. Alle er alvorlige psykiske sygdomme med potentielt dødelig udgang og langvarigt, nogle gange livslangt, behandlingsbehov.

Ifølge en undersøgelse foretaget af kosmetikkoncernen Dove i forbindelse med en kampagne for Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade (LMS) har 16 pct. af danske piger mellem 15 og 17 år efter eget udsagn et lavt selvværd. Flere end hver fjerde føler sig tykke, mens en tredjedel oplyser, at de undlader at gå på stranden, i sauna eller i spa, fordi de er flove over deres krop.

Psykolog Susanne Bargmann behandler spiseforstyrrede personer fra sin klinik i Nordsjælland. Hun nikker genkendende til tallene fra undersøgelsen.

»Det er min oplevelse, at flere piger og yngre kvinder er utilfredse med deres krop, hvilket er et problem i en kultur som vores, der er meget fokuseret på kroppen. Der ligger et stort pres på os alle for at se godt ud,« siger hun.

Stigende dårligt selvværd

Antallet af unge piger og kvinder med dårligt selvværd har været stigende fra 2005 til 2008 ifølge samme studium.

Således mener 12 pct. flere piger mellem 14 og 17 år, at de er for tykke, mens 11 pct. flere på samme alder er utilfredse med deres kropsvægt og figur. Men det er ikke kun hos de helt unge piger, at selvværdet synes at være blevet dårligere. 8 pct. flere piger fra 18 til 39 år vil gerne være tyndere, og 26 pct. af dem har i 2008 undladt at gå på stranden, i sauna eller i spa, fordi de er flove over sig selv.

Flere eksperter peger på, at samfundet opstiller nogle urealistiske kropsidealbilleder.

Psykolog Susanne Bargmann påpeger, at det for de fleste er normalt at forsøge at leve op til presset. Nogle er imidlertid mindre gode til det.

»De piger, som kommer i behandling for deres spiseforstyrrelse hos mig, er meget sårbare. Nogle af dem lever blandt venner, hvor det er en kultur at tabe sig, og hvor de føler, at det kun er udseendet, der tæller. Så kan slankekuren tage overhånd og ende med at udvikle sig til en spiseforstyrrelse,« forklarer hun.

Ofte udløses spiseforstyrrelsen af en dramatisk eller ulykkelig begivenhed. Det kan være en skilsmisse, et dødsfald eller et brud med kæresten. Selvværdet lider et afgørende knæk. Man føler sig skyldig, uduelig og uattraktiv.

»Hvis man har lavt selvværd og samtidig er en følsom person, kan spiseforstyrrelsen blive en redningsplanke - en måde, som man tror, at man lever rigtigt på,« siger Anne Minor Christensen, formand for LMS.

Hun fortæller, at en person, der en gang har udviklet en spiseforstyrrelse, som regel vil bære den latent i sig resten af livet. Den kan bryde ud igen under særlige omstændigheder, men er aldrig uhelbredelig.

»Alle kan hjælpes, og jo tidligere man kommer i behandling, jo større er chancen for, at man kommer hurtigt ud af sin spiseforstyrrelse. Hvis den for alvor gror fast i ens livsstil, kan den tage mange år at helbrede,« siger Anne Minor Christensen.

Samfundets hårde krav

Anne Minor Christensen bebrejder samfundets og kulturens strenge krav til især de unge som en udløsende faktor bag væksten i spiseforstyrrede.

»Alle forventes at kunne gøre karriere, se strålende ud, være dynamiske, veltrænede og perfekte mødre og fædre samt have den seneste teknologi over skulderen. Det tangerer det umenneskelige. Mange unge kan overhovedet ikke leve op til det,« siger hun.

Til forskel fra de fleste andre alvorlige sygdomme er spiseforstyrrelser tabuiserede. Det er skamfuldt at lide af især bulimi og anoreksi. Sygdommen holdes hemmelig, samtidig med at det er svært for pårørende at forstå, hvad der sker. Sygdommen accepteres ofte heller ikke af patienten selv.

»Det gør så ondt inde i hjertet på folk, der lider af spiseforstyrrelser. Man tror ikke, at man har ret til at leve. Spiseforstyrrelsen er et råb om hjælp,« siger Anne Minor Christensen.

Mette Fløjborg, som er rådgivningskoordinator i LMS, forklarer, at den spiseforstyrrede ofte mener, at skylden for den lave selvværdsfølelse er hans eller hendes egen.

»Og det er det jo aldrig. Ens selvværdsfølelse kan nedbrydes af udefrakommende faktorer. Det kan være pres fra venner eller familie eller f.eks. mobning i skolen,« siger hun. I meget sjældne tilfælde ender spiseforstyrrelsen med dødsfald. Det er som oftest unge kvinder. Det bemærkelsesværdige er, at de lige til det sidste er overbeviste om, at de er for tykke.

Læs også: Høj selvtillid kan være negativt