Fortsæt til indhold
Livsstil

Heltinder: Cate Blanchett

»Lad dem komme med hæren fra helvede,« råber dronning Elizabeth mod sine tropper, mens hendes lange røde lokker vajer i vinden. »Ved Gud, England bliver ikke besejret, så længe jeg er jeres dronning.«

Dronning Elizabeth den første var en rigtig heltinde. Sådan en af den slags, der formår at skubbe usikkerhed til side og samle sit mod og udfordre overmagten med alle odds imod sig. Som regel går det før eller siden godt for heltinderne, og kvinden bliver en legende i såvel livet som i døden.

Elizabeth er blot en af historiens og fiktionens superkvinder, som skuespillerinden Cate Blanchett har lagt krop til. Af andre kan nævnes elverdronningen Galadriel i ”Ringenes Herre”, som er en af hjernerne bag missionen, der fører til den onde hersker Saurons fald. Så er der krighelten Charlotte Grey, der vover livet ved at arbejde bag fjendens linjer som spion i 2. verdenskrig.

Et sart ydre bestående af lyseblå øjne, kridhvid hud samt en dyb, dyb stemme er åbenbart en vinderkombination, når den rigtige skuespiller skal findes til en heltinderolle i Hollywood. Dertil kommer, at Cate Blanchett selv nyder at spille rollen som den stærke kvinde.

»Når en kvinde, der står med skæbnen i egen hånd, bliver udsat for en afgørende prøve kan hun gøre to ting: Krybe i skjul eller finde en indre styrke og tage kampen op. I en film som ”Elizabeth” fascinerer det mig, at hun er enormt skrøbelig indadtil, mens hun udadtil udviser stort mod og styrke,« siger Cate Blanchett.

Hun befinder sig i en suite på Hotel Claridges i London for at promovere "Elizabeth - The Golden Age" for store dele af den europæiske presse. Hun er lige så bleg i virkeligheden, som på film, og kun over den velformede næste ligger et tyndt net af næsten usynlige fregner. Hendes stemme er dyb, men melodiøs og blød, som en cello der kun lige berøres af en vuggende bue.

Faderen døde

Beskrivelsen af Elizabeth den første som både skrøbelig og modig kan meget vel gælde Cate Blanchett selv. Som barn husker hun sig selv som en pige, der på én gang var udadvendt og gled i ét med tapetet.

Hun blev født i Melbourne som datter af en amerikansk søofficer og en australsk skolelærer. Faderen, Robert Blanchett, flyttede til Australien, efter at han havde mødt sit livs kærlighed, June. Sammen fik de tre børn, men familieidyllen led et alvorligt og pludseligt knæk. En dag, da Cate Blanchett var ti år gammel, blev hun sammen med sin ældre bror, Bob, og yngre søster, Genevieve, hevet pludseligt ud af biografen. I foyeren fik de tre børn overbragt beskeden om, at deres far var død af et hjerteanfald, 40 år gammel. En begivenhed, som Cate Blanchett sjældent taler om, men som har præget hende hele livet.

Efter grundskolen læste Cate Blanchett økonomi og kunst på Melbourne Universitet, men hun droppede ud for i stedet at se verden og tænke over, hvad hun gerne ville med sit liv. Under et ophold i Egypten blev hun ved en tilfældighed spurgt, om hun havde lyst til at være med i en Egyptisk film. Hun sagde ja, da hun havde brug for pengene, men deltagelsen skulle vise sig at være en meget mere langsigtet investering. Cate Blanchett fik nemlig øjnene op for en skuespillers mulighed for at røre og flytte sit publikum, og det fascinerede hende. Derfor tog hun tilbage til Australien og søgte optagelse på skuespillerskolen i Sydney, det prestigefyldte National Institute of Dramatic Arts.

En ægte skønhed

Selv om Cate Blanchett i dag er en af de mest anerkendte skuespillerinder i sin generation, var hun meget usikker, da hun tog hul på uddannelsen som skuespiller. Det forklarer hun, da hun bliver spurgt om, hvornår hun har taget en beslutning i sit eget liv, der er heroisk:

»Det er et godt spørgsmål,« siger hun og kører en finger hen over sin læbe. Hun pjusker op i sit hår og ser ned i bordet, mens hun tænker. Så løfter hun blikket.

»Meget tidligt i mit liv tog jeg en beslutning om at se min egen angst i øjnene. Kun når du ser din dybeste angst i øjnene, kommer du over den,« siger hun.

Hvad gik angsten ud på?

»Det har jeg da ikke lyst til at plabre ud med,« siger hun og griner afvæbende, før ansigtet igen lægges i de rette folder:

»Lad mig sige det sådan, at jeg var en meget stille pige, da jeg begyndte på skuespillerskolen.«

I dag er hun en ægte "blond bombshell!", som vennen og medspilleren i begge Elizabeth-film Geoffrey Rush siger, da han bliver bedt om at beskrive hende.

»Nej, helt ærligt,« siger han og uddyber:

»Hun er også en meget smuk filmstjerne. I de seneste uger, hvor jeg har skridtet diverse røde løbere af sammen med hende, kan jeg se, at hun besidder en nærmest overjordisk form for skønhed,« siger Geoffrey Rush og stopper op. Så tilføjer han:

»Den er ægte, og skal ikke forveksles med glamour.«

Selv frasiger Cate Blanchett sig at være en Hollywoodstjerne.

»Selv om jeg er med i en stor film, føler jeg mig overhovedet ikke som en del af Hollywood,« bedyrer hun. Hendes arme er lukket beskyttende rundt om den spinkle krop, hovedet er på skrå i en lyttende position.

»Ligesom der er mange forskellige måder at lave film på, er der også mange typer af skuespillere,« siger Cate Blanchett, der aldrig har boet i Los Angeles, og som kun har medvirket i film, hvor hun kan se mulighed for at udvikle sig fagligt.

Skulle overtales af instruktør

Det var også på den baggrund, at hun vendte tilbage til rollen som Elizabeth den første efter ti års pause. Geoffrey Rush og instruktøren på begge Elizabeth-film, Shekhar Kapur, overtalte Cate Blanchett hen over en middag til at medvirke i efterfølgeren. Hun var i udgangspunktet ikke meget for at vende tilbage.

»Vi havde længe talt om at lave en efterfølger til Elizabeth. Men for at rollen blev interessant for mig, skulle den tilføres noget. Det hjalp, at jeg spillede stykket "Hedda Gabler" i en opsætning i Sydney, og halvandet år senere i New York. Der fik jeg oplevelsen af, at man ved at vende tilbage til en rolle kan grave dybere i den.« I ”Elizabeth - The Golden Age” er dronningen blevet midaldrende i modsætning til den første film, der portrætterede Elizabeth som en ung og uerfaren pige, der træder i karakter som dronning. Denne gang er dronningens udfordring den spanske armada, der sætter alle sejl til for at vippe dronningen af tronen og genindføre katolicismen. Men i stedet for at krybe sammen i frygt for armadaens frygtindgydende styrke, spreder Elizabeth sine vinger og letter som en ørn op over de rørte vande, fast besluttet på at forsvare sit land.

»Det er en drilsk rolle, fordi Elizabeth er en stærk og kompleks figur, der bliver ved med at fascinere folk. Det er derfor, der er fortalt så mange versioner af hendes liv. Hvad, man ser af hende, afhænger af, hvor man retter lyskeglen,« fortæller Cate Blanchett om rollen og fortsætter:

»Det, jeg har prøvet at gøre i filmen, er at skabe en fornemmelse af en hul kvinde - en kvinde uden ledsager, mand, barn - som leder efter noget, der kan erstatte det savn.«

Efter Elizabeth-filmen har Cate Blanchett søgt nye faglige udfordringer ved at sige ja til et job som kunstnerisk direktør i Sydney Theatre Company med mulighed for et par måneders orlov hvert år, der kan bruges til at lave film.

»Det er i Sydney Theatre Company, jeg har mine kunstneriske rødder. Det er her, jeg og min mand fik job for første gang efter skuespillerskolen. Bestyrelsen var på udkig efter frisk blod og spurgte os, om det var noget, vi havde lyst til. Det vigtigste for mig er skuespillet, og det er fantastisk at få lov til at bevæge sig imellem de to medier,« forklarer Cate Blanchett.

Et godt team

Det nye job bestrider hun sammen med sin mand, manuskriptforfatteren Andrew Upton. Ægteparret har ansvaret for det kunstneriske udtryk, programtilrettelæggelse og teatrets fremtidige visioner. Et job uden for rampelyset, men med masser af udfordringer.

»Da vi fortalte om vores beslutning om at arbejde sammen, tog nogle af vores venner sig til hovedet: "Er I sikre på, at det ikke er hul i hovedet at arbejde sammen?" spurgte de. Men min mand er om nogen den person, som jeg sparrer godt med fagligt. Vi er meget ærlige og direkte - men konstruktive - over for hinanden,« fortæller Cate Blanchett, der også sagde ja til jobbet af familiære årsager.

»Vores ældste dreng nærmer sig skolealderen, og vi vil gerne slå os ned et sted, hvor vi har rødder, og sådan en mulighed kommer ikke to gange. Vi sagde til hinanden, at det ville være kujonagtigt ikke at slå til« siger Cate Blanchett.

Beslutningen vidner om en kvinde, der ved, hvad hun vil, og som handler i overensstemmelse med sig selv. Hun er typen, der kaster sig ud i livet. Hvadenten det gælder om at udfolde sine skuespillerevner, prioritere familien eller betræde nye græsgange rent fagligt.

»Indtil videre har beslutningen om at flytte tilbage været meget forfriskende,« slutter Cate Blanchett. V