Fortsæt til indhold
Livsstil

Når ferien skal redde det skrantende sexliv: Sådan undgår du skuffelse

I hverdagen kan man undskylde det manglende sexliv med travlhed og praktiske gøremål. Derfor har mange store forventninger til ferien. En sexolog giver gode råd.

Ahhh. Tre ugers kvalitetstid med børnene og partneren.

Tre uger, hvor livet ikke bliver styret af arbejde, sengetider og fritidsaktiviteter, og hvor det intime liv atter kan blomstre. Men også et pres om, at de tre uger nu skal kompensere for den erotik, som mangler resten af året.