Fortsæt til indhold
Livsstil

Trendforsker og livsstilsekspert: »Den her ferieform indeholder alle de ting, der er oppe i tiden lige nu«

Tankerne flygter sydpå, når efterårets mørke tynger. Men højskolerne herhjemme tilbyder noget, vi har hungret efter i flere år – og dét gør dem til et spejl på fremtidens ferieform, mener ekspert.

»Jeg har faktisk ikke selv prøvet det, men jeg kender mange, der har.«

Trendforsker og livsstilsekspert Mads Arlien-Søborg kender en tendens, når han ser den. Og han er ikke i tvivl:

»Familiehøjskolerne hitter.«

Han har 20 års erfaring i sit fag og undrer sig ikke over, at forældre og bedsteforældre inviterer børn og børnebørn på familiehøjskole frem for all inclusive.

Det bunder nemlig i noget, som rækker år tilbage og stikker langt dybere end at spare penge.