Fortsæt til indhold
Livsstil

Bodil og Ib har fejret diamantbryllup. De har ét godt råd, hvis man vil blive sammen længe. Og det handler ikke om sex

Med alskens forskellige formater fra "Gift ved første blik" til "Love Island" fylder jagten på kærligheden enormt på sendefladen i disse år. Men med tiden falder størstedelen af forholdene fra fjernsynet fra hinanden, og parrets forskelligheder får ofte skylden. Men hvad skal der egentlig til for at leve lykkeligt sammen til sine dages ende trods forskelligheder? Diamantbrudeparret Bodil og Ib Dahl har et svar.

Bodil Brixtofte Dahl og Ib Ivar Dahl er 82 og 83 år gamle. De tager telefonen i deres stue på fynske Helnæs – begge sidder de med front mod et stort vinduesparti.

Da de vender kameraet, viser det sig, at de har havudsigt. Hver gang de tænker sig om, søger øjnene derud.

Parret mødte hinanden i 1962, de er begge lærere og ikke typerne, der lejer et forsamlingshus for at fejre diamantbryllup, fortæller de.

Til gengæld er de familiemennesker med stort F, siger de begge. Man fristes til at tro, at de over årene er blevet den samme person.

Men det er de ikke. Som mange andre opdagede ægteparret nemlig hurtigt, at de er vidt forskellige – og det ledte til en vigtig fælles beslutning.