Var H.C. Andersen charterturist?
Den er gået fra at være folkelig til udskældt, og senest har charterrejsen fået et knæk, efter coronarestriktioner satte en brat stopper for masseturismen. Men den skal nok rejse sig igen, mener fremtidsforsker – især fordi den kan stille garanti i en usikker tid.
Grisefester på Mallorca, all inclusive-ophold med børnepool på De Kanariske Øer, og busser propfulde af turister på vej til tempelruinen Knossos på Kreta. I syden er charterturister ikke et ualmindeligt syn, og det er da også en af danskernes foretrukne ferieformer.
Når alt er arrangeret og betalt på forhånd, er det bare at læne sig tilbage i strandstolen…