Fortsæt til indhold
Livsstil

Sådan undgår du sygdomme fra skovflåten

For det meste befinder flåterne sig i skoven, men de kan også gemme sig i folks haver, fortæller biolog.

Lars Dalsgaard

Maj er højsæson for skovflåter, der af nogle bliver kaldt Danmarks farligste dyr.

For det meste befinder flåterne sig i skoven, men de kan også gemme sig i folks haver, som de bliver båret til at rådyr, mus og fugle. Ifølge Jesper Vagn Christensen, der er biolog i Miljøstyrelsen, er der dog ingen grund til at ligge søvnløs af frygt for de små kryb.

»Flåterne er derude, og det er sandt, at de kan overføre nogle ubehagelige sygdomme. Men det er lidt, som når du går over vejen. Du skal se dig for og være opmærksom, for der er jo en risiko. Men der heller ingen grund til at gå og være bekymret. Det er heldigvis kun meget få, som kommer galt afsted med flåtbid,« siger han.

Hvad er det, der gør flåterne farlige?

»De kan være smittebærere. For det meste handler det om den sygdom, man kalder borrelia. Du skal dog være meget uheldig for at blive smittet. Og hvis du får sygdommen, kan den relativt nemt behandles med antibiotika.

I meget sjældne tilfælde kan du få flåtbåren hjernehindebetændelse. Det er en grim sygdom, som er meget vanskelig at behandle. På Bornholm anbefaler man skovarbejdere at blive vaccineret, men i Jylland er der kun registreret et enkelt tilfælde eller to – og tilsvarende med Fyn og Sjælland.«

Hvilke forholdsregler kan man tage?

»Hvis du skal i skoven, så kan du overveje at tage gummistøvler på eller sætte buksebenet i strømpeskaftet. På den måde kan flåterne ikke så let komme ind og få fat i den bare hud og kravle rundt der.«

Er flåten let at opdage, når den først har bidt sig fast?

»Ja, men der kan godt gå lidt tid. Flåter er fra naturen tilpasset til, at de kan suge blod, uden at du opdager dem. Samtidig med at de bider hul i din hud, sprøjter de et stof ind i kroppen, så du bliver lokalbedøvet der, hvor flåten suger.

Derfor er det altid en god idé at kigge efter flåter, når du har været i skoven. Flåter gemmer sig typisk, hvor huden er tynd, varm og fugtig. Det kan være i knæhaserne, lysken, navlen, armhulerne, hovedbunden eller bag ørerne. De kan også finde på at sætte sig under en urrem, for der kan de sidde i dækning, samtidig med at huden er fugtig.

Andre gange sætter de sig bare på armene, så du kan aldrig vide dig helt sikker.«

Hvordan fjerner man dem?

»Der er mange metoder, men først og fremmest gælder det bare om få dem taget af. Hvis ikke du har andet til rådighed end dine hænder og negle, så bruger du dem. Ellers kan du bruge en pincet eller gå på apoteket og købe en flåtfjerner.«

Er det sandt, at man selv kan komme til at udløse flåtens bakterier, når man forsøger at fjerne den?

»Hvis flåten har boret sig godt fast og sidder med snablen langt inde i dine blodårer, så kan du i princippet komme til at udløse dens bakterier. Se, om du kan få fat i dens hoved, når du fjerner den. Det er dog ikke let. Selv hvis du bruger en pincet, er det svært ikke at komme til at trykke på flåten.

Det er vigtigt at huske, at der går en del tid, før flåten har boret sig helt ind i blodårerne med sine munddele. Man plejer at sige, at det tager et døgn, før den kan overføre borreliabakterien.«

Hvordan kan det være, at det er højsæson for skovflåter her i maj?

»Det hænger sammen med, at der er lunt og rart i skoven lige nu. Det gør, at der er stor aktivitet blandt dyr og planteliv. Flåter hører til kategorien af vekselvarme dyr. De er mest aktive, når temperaturen er høj, og de foretrækker fugtige miljøer. I tørre perioder kan de være decideret svære at finde.

Hvis du skal en tur i skoven på en varm og lummer dag med høj luftfugtighed, så hold dig til skovvejene. Her er der ikke så meget græs, som smyger sig om benene, og det gør det sværere for flåterne at kravle op på dig.«

Er flåterne kun i skoven, eller kan man også blive bidt i sin have?

»Ja, det har jeg selv prøvet flere gange. Flåterne kommer ofte ind i folks haver på rådyr. Ligesom mennesker kan rådyr være vært eller mellemvært for skovflåter, så hvis du bor i et område med mange rådyr, kan det nemt tænkes, at du har flåter i haven.

Skovflåter kan også blive overført på mus og fugle. En skovflåt skal have tre blodmåltider i løbet af sit liv.«

Er det særlig sandsynligt, at man bliver bidt af en flåt i sin have?

»Det kommer an på flere ting. Hvis du er et lille barn, der kravler rundt på græsplænen, er risikoen større, end hvis du er voksen. Og hvis du bor i et parcelhus, hvor haven støder op til et krat eller skovbryn med vilde dyr, øger det også risikoen.«

Kan man gøre noget for at holde dem ude?

»Du kan sætte et hegn op, så rådyrene ikke kan komme ind i haven, men jeg tror ikke, at effekten er særlig stor. Flåten har som sagt flere måder at komme ind i haven på.

Gør det til en vane at se dig selv og dine nærmeste efter for skovflåter, når I har været en tur i naturen. Så tager du problemerne i opløbet.«