Nord for Aarhus kaster unge sig i de iskolde bølger. Målet er morgensus og en tættere kontakt med naturen
Foreningen Natur Retur har stor succes med at invitere aarhusianere ud i naturen. Klimaproblematikken gør, at særligt unge søger mod naturen, mener initiativtager Nikolaj Ahlburg. Antropolog Nils Bubandt bakker ham op.
Det er en tidlig mandag morgen i begyndelsen af november. Det er mørkt, det støvregner, og temperaturen når ikke højere end syv grader. Det er én af de morgener, hvor mange muligvis ville foretrække at sove så længe som overhovedet muligt og blive inden døre hele dagen. Men sådan er det ikke for alle.
»3-2-1, løb!« råber Laurids Enevoldsen, og straks…