Kom indenfor i et 300 år gammelt palæ: »Det må aldrig blive et museum«
Kigger man ind i stuerne i Det Thottske Palæ på Kgs. Nytorv i København, får man et glimt af Versailles-slottet uden for Paris. Her er forgyldt stuk, gobeliner, kunst og møbler fra netop Solkongens slot. Palæet, som i dag huser Den Franske Ambassade, bør dog følge med tiden, mener François Zimeray.
Som Det Thottske Palæ ligger på Kgs. Nytorv tæt på ankeret ved Nyhavn, får man næsten ikke en mere central beliggenhed i hovedstaden. Generationer af danskere er formentlig på et eller andet tidspunkt i deres liv gået forbi netop her – og har beundret det elegante bygningsværk – uden at vide, hvor smukt indrettede rum, der befinder sig bag murene med…