Gør cyklen forårsklar og få den til at holde længere

Der er både penge at spare og cykelglæde at hente, hvis du bruger tid på en forårsrengøring af jernhesten.

Artiklens øverste billede
Danmark er en cykelnation, og næst efter Holland er vi det land, hvor flest cykler i dagligdagen. Arkivfoto: Andreas Beck

Danmark er en cykelnation, og næst efter Holland er vi det land, hvor flest cykler i dagligdagen.

Men det tærer hårdt på jernhesten, når du tramper dig gennem vinterens salt og søle.

Derfor har cyklen godt af en forårsrengøring og lidt kærlig omsorg. Med lidt tid og sæbevand kan der både være penge at spare og cykelglæde at hente.

Som det første skal du give cyklen et ordentligt bad, forklarer Jakob Devantier, der er cykelmekaniker hos Cyklistforbundet.

Vinterens saltede veje tærer nemlig på jernhesten.

- Det får metal til at oxidere. Så aluminium bliver helt hvidt og pulveragtigt, og stål og jern bliver rødt og ruster. Derfor skal vi have saltet vasket af, siger han.

Fri Bikeshop, der er Danmarks største kæde af cykelforretninger, skriver også, at rengøring er det absolut vigtigste i forårsklargøringen af en cykel. Og deres mekaniker René Sørensen opfordrer til, at du vasker hele molevitten: stellet, hjulene, kæden og tandhjul.

Det foregår bedst med en børste og en gang sæbevand, for så tager du kun det udvendige snavs, forklarer Jakob Devantier.

- For hvis du står med en højtryksspuler, har du et helt andet tryk på vandet, og så kan vand og skidt simpelthen blive presset ind i for eksempel kuglelejer på cyklen, siger han.

Du kan godt bruge almindeligt opvaskemiddel, men det bedste er sæbe til cykelvask, siger Jakob Devantier.

Herefter skal du give cykelkæden lidt omsorg.

Du skal ikke bare smøre den, men også vaske den jævnligt, siger Jakob Devantier. Ellers gør du bare kæden til et roterende stykke sandpapir.

- Hvis der er en masse salt, sand og grus inde i kæden, kan du sagtens putte olie på, men sandet og gruset vil virke ligesom slibemiddel. Så kører du egentlig og vådsliber, siger Jakob Devantier.

Hvis du derimod vedligeholder din kæde, kan den leve dobbelt så længe, få en bedre kraftoverførsel og hopper sjældnere af, fortæller cykelmekanikeren.

- Så det er en god investering at holde sin cykel ren, siger Jakob Devantier.

Kæden renses bedst med en klud med Brunox eller WD40. Hvis du sprayer produkterne direkte på cyklen, risikerer du nemlig at få den olieholdige væske på eksempelvis bremserne.

- Det er nemmere at styre, hvis man putter det på en klud, som man derefter trækker hen over kæden, forklarer Jakob Devantier.

Herefter skal du give kæden olie. For selv om WD40 indeholder olie, er det ikke et smørende produkt, hvilket mange fejlagtigt tror, forklarer han.

Så find kædeolien frem, og på denne årstid skal den helst være drøj.

- Når det regner så meget, og der er våde veje, har den tykke olie lidt nemmere ved at blive på kæden, hvor den tynde olie bliver skyllet hurtigere af, siger han.

Hvis dine bremser, kabler eller gear er gået i udu, er det til gengæld ikke noget, en nybegynder kan fikse, mener begge cykelmekanikere. Så skal cyklen forbi en cykelsmed - også for trafiksikkerhedens skyld.

Det er i øvrigt oplagt at få lavet større reparationer, når der ikke længere bliver saltet. Så får du nemlig mest glæde af de nye dele, forklarer Jakob Devantier.

- Fordi du har et helt halvår, før der begynder at komme salt igen. Så du når at have hele sommersæsonen med de nye, velkørende dele, siger han.

Til gengæld er forårsrengøringen og det løbende vedligehold rigtigt godt givet ud, mener Jakob Devantier.

- En cykel, der er vedligeholdt og velsmurt, holder markant længere og er sjovere at køre på, siger han.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.