Fortsæt til indhold
Livsstil

Mindst 40.000 danskere har set lyset i gyset

Landets vinterbadeklubber oplever så stor efterspørgsel, at mange klubber ikke optager flere medlemmer. Men hvordan kommer man godt i gang med at vinterbade som nybegynder?

Kiri Kim Lassen

Badebroen er dækket af rimfrost, og januar-vinden går gennem marv og ben. Det mørke, kolde vand skvulper op ad badebroens stolper, og den skiffergrå himmel kunne tyde på slud. Men hvis man er vinterbader som Annie Lønskov, betyder vejret ikke noget som helst, og det er i hvert fald ikke temperaturen, der skal afholde hende fra at tage en dukkert i havet.