Ny teaterforestilling om Kattegatforbindelsen har især én mangel – og det kan ikke engang Søren Ryge råde bod på
På papiret virker det som en glimrende idé at lave teater om Kattegatforbindelsen. Svirpende samfundssatire med noget på hjerte og gode grin til publikum. Men resultatet er desværre noget mere tamt.
Jeg kan lige så godt være ærlig.
Teatret Svalegangens ”Kattegatforbindelsen”, som de selv kalder for ”brobelagt satire”, er hverken særlig sjov eller særlig skarp.