Tivolirevyen er som Cirkusrevyen på nye flasker
Der er god og rutineret underholdning i det genopståede Tivolirevyen, der dog mest forsøger at fastholde dét, vi kendte fra Cirkusrevyen.
Toppen af dansk revy er i forandring. Det ældgamle Tivolirevyen, der ellers har været lukket ned i en årrække, dukkede pludselig op igen. Og skuespiller Lisbet Dahl og kapelmester James Price gjorde en overraskende exit fra Cirkusrevyen, hvor de begge har været fast inventar, for at sparke revyen i gang i Tivoli.
Kunne Cirkusrevyen mon forblive den samme uden Lisbet og James? Og var deres mange års revyerfaring netop dét, der skulle til for at puste fornyet liv i Tivolirevyen, som har rødder tilbage til 1884?