Skuespillerne taler i munden på hinanden i ”Selvmordets anatomi”
Den britiske dramatiker Alice Birch har skrevet en forestilling om, hvordan selvmord går igen igennem generationer, men dens form distancerer publikum fra historien.
Eksperimentet er interessant; vi møder tre kvinder fra tre generationer i den samme selvmordsramte familie, og så følger vi deres tre fortællinger simultant. Det vil sige, at scenerne i de tre fortællinger ikke spilles på skift af hinanden, som man normalt ville gøre, men simpelthen samtidigt. Til tider er der altså tre dialoger i gang på samme tid.