Camille Clouds brevkasse på Mungo Park yder ikke Line Knutzons tekst retfærdighed
Vores teateranmelder skriver til brevkasseredaktøren for at forstå et fjollet og meningsløst teaterstykke og bekende sin højdeskræk.
Kære Camille Cloud. Jeg er en teateranmelder med højdeskræk. Det er et problem, fordi jeg ikke kan kravle op i det elfenbenstårn, som jeg altid har fået at vide, at jeg bor i, uden at få koldsved. Jeg må derfor se på tingene nedefra, og jeg er nervøs for, at jeg slet ikke lægger mærke til, når noget er himmelsk. Som i torsdags hvor jeg så din brevkasse…