Svirp til øret, fryd til øjet
Årets cirkusrevy har både bidsk satire og uforpligtende humor i en scenisk indramning, der er den smukkeste og mest elegante i mange år.
Om Cirkusrevyen bliver sommerens bedste, ved vi af gode grunde ikke. Revysæsonen er jo lige begyndt. Men en ting ved vi. Sommer efter sommer udstråler Bakke-revyen topprofessionel generøsitet.
Tag nu bare den sceniske indfatning af revyen. Scenografen Niels Sechers dekorationer må være sæsonens smukkeste. Store, lette portaler præsenterer os for kaskader…