Annonce
Teater

Fredericia Teater afslører nyt Disney-samarbejde

"Tarzan" solgte over 600.000 billetter, da den kom i biograferne i 1999. I efteråret 2018 transformeres den til en musical på Fredericia Teater.

Chefen for Fredericia Teater, Søren Møller, mener, at musicalen om Tarzan vil skubbe til, hvad Fredericia Teater kan.

De har allerede fortalt historierne om Aladdin, Den lille havfrue og senest Klokkeren fra Notre Dame. I efteråret 2018 sætter Fredericia Teater en ny Disney-klassisker op som musical - og det bliver historien om Tarzan.

»Det er intet mindre end fantastisk, at vi endnu engang kan præsentere en stor Disney-titel. Tarzan kommer for alvor til at skubbe til, hvad Fredericia Teater kan. Jeg svinger mig i lianerne af begejstring,« lyder det fra teaterchef Søren Møller.

Teaterchef om stjerneregn til musical: »Drømmer jeg, eller er jeg vågen?«

Musikken er, som vi kender den, og det samme gælder teksten. Bag det hele står den Oscar-belønnede og syvdobbelte Grammy-modtager Phil Collins, og musicalen vil indeholde hans velkendte numre fra det Grammy-prisbelønnede soundtrack.

Det oplyser Fredericia Teater i en pressemeddelelse.

Tarzan på Fredericia Teater

Musicalen får Danmarkspremiere på Fredericia Teater d. 5. oktober og spiller her frem til d. 28. oktober.

Fra 29. november til 15. december spiller musicalen i Falconer Salen på Frederiksberg.

Pris: 198-548 kr.

Tirsdag-fredag: kl. 19.30

Lørdag-søndag: kl. 15 og 19.30.

Bag historien om Tarzan, menneskedrengen, der voksede op blandt gorillaer, stod oprindeligt Edgar Rice Burrough. Siden blev historien genfortolket i en animationsudgave, og da den fik biografpremiere i 1999, købte 672.000 danskere billet.

Musicalen er baseret på denne animationsfilm og er udviklet af Disney Theatrical Productions. Direktør Felipe Gamba udtaler om samarbejdet:

»Igennem de seneste fem år har vores partnere på Fredericia Teater med Søren Møller i spidsen ikke leveret andet end fremragende forestillinger. Denne musical bliver vores fjerde produktion lavet i fællesskab, og det kunne ikke passe bedre ind. "Tarzan" er et stort teatermæssigt eventyr, og det kræver et eventyrlystent team at få det vakt til live - ligesom det kræver et eventyrlystent publikum til at omfavne det. Med Fredericia Teater i spidsen for at stå for det arbejde samt et meget kvalitetsbevidst dansk publikum, er vi i de bedste hænder på begge sider af salen.«

Billetsalget til "Tarzan - The Musical" er hermed begyndt. 

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Kultur
Annonce
Teater
Annonce
På den anden side

Kommentar: Måske skulle de læse lidt Hal Koch i SF?

Palle Weis
Boykotten af åbningsgudstjenesten viser, at nu fører også de folkevalgte an i den identitetspolitiske balkanisering af samfundsdebatten.
Annonce
Djævlens bro fører til fransk Catalonien
Det rødgule catalonske flag vajer både på Pyrenæernes nord- og sydside. Men mens de fleste har hørt om det spanske Catalonien, er det franske Catalonien mindre kendt. 
Se flere
Den 13-årige Emil Bengtsson krammede sin gode ven i stilhed, da de fik at vide, at deres fælles hjem skal lukke
Emil Lundgård Bengtsson kan finde på at true og sparke pædagogerne på døgninstitutionen Dalgaarden. De kan til gengæld finde på at holde ham fast og fjerne ham med magt. Alligevel håber han, at de flytter med, når han snart skal forlade sit hjem igennem mere end to år. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her