Frank Sinatras enke, Barbara Sinatra, er død

Den tidligere model døde som 90-årig.

Artiklens øverste billede
Barbara Sinatra har blandt andet arbejdet som model og leder af Barbara Sinatra Children's Center for udsatte børn. Foto: Jose Luis Magana

Hun er den kvinde, der har været gift i længst tid med den notoriske charmør og crooner Frank Sinatra, og som står bag et af de mest kendte citater om, hvordan man skal håndtere sin partners ekskærester.

»Du skal ikke bekymre dig om de gamle flammer, du skal bekymre dig om de nye«.

Nu er den tidligere model Barbara Sinatra død i en alder af 90 år.

Hun døde af naturlige årsager med sin familie og venner rundt om sig i sit hus i Californien, oplyser John Thoreson, direktør for Barbara Sinatra Children's Center til CNN.

Hun har blandt andet udgivet bogen »Lady Blue Eyes: Mit liv med Frank«, ligesom hun har stiftet Barbara Sinatra Children's Center for børn, der er blevet misbrugt eller forladt af deres forældre.

Gennem 22 år var hun gift med Frank Sinatra, der er kendt for sange som »My Way«, »Fly Me to the Moon« og »Strangers in the Night«.

Barbara Sinatra sammen med sin nu afdøde mand, Frank Sinatra.

Han var både sanger og entertainer, primært i selskab med Dean Martin og Sammy Davis Jr. i det såkaldte »Rat Pack«.

Barbara Sinatra blev gift med Frank Sinatra i 1976, der inden da havde været gift tre gange.

Inden da havde hun arbejdet som model, ligesom hun optrådte som såkaldt showgirl i Las Vegas.

Tidligere har hun været gift med Zeppo Marx fra en anden kendt familie, Marx Brothers.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen