Annonce
Musik

Lukas Graham aflyser marts-koncert i Stockholm

Det danske popnavn har andre forpligtelser udenlands, forklarer arrangøren.

Lukas Forchhammer, der står i spidsen for Lukas Graham, kommer ikke til at optræde i Stockholm. Foto: Peter Dejong

Lukas Graham aflyser en planlagt koncert i Stockholm på spillestedet Annexet med plads til 3.500 tilhørere.

Koncerten skulle være foregået i slutningen af marts.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra arrangøren, Live Nation i Sverige.

»Bandets Skandinaviensturné skulle være begyndt på Annexet i Stockholm den 29. marts, inden de tog videre til Oslo den 30. marts og Baltiska Hallen i Malmø den 31. marts.«

»På grund af andre forpligtelser udenlands tvinges Lukas Graham nu desværre til at flytte turnéstarten til Oslokoncerten den 30. marts. Dette betyder, at Stockholmkoncerten aflyses,« oplyses det.

Der bliver ikke informeret om, hvor mange billetter der var solgt til koncerten i Stockholm.

Til gengæld gør arrangøren opmærksom på, at der stadig er et »fåtal af billetter« til koncerten i Malmø.

Der er ifølge Google Maps godt 600 kilometer fra Annexet til Baltiske Hallen. Transporten er seks timer med tog og bil.

De, der har købt billet til Stockholm-koncerten, kan få billetten refunderet, hvor de har købt den.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Rytmisk musik
Annonce
På den anden side

Kommentar: Københavns Universitet legitimerer krænkelseskulturen

Palle Weis
De nye retningslinjer for håndtering af krænkelser på Københavns Universitet skubber til en tendens, der er samfundsnedbrydende og fragmenterende.
Annonce
Bolig
Sådan beskytter du boligen mod vandmasserne
En af konsekvenserne ved klimaforandringerne er mere nedbør og risiko for hyppigere oversvømmelser. Se her, hvordan du sikrer din bolig mod vandet. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her