Kurt Cobain ville være fyldt 50 år

Det amerikanske rockikon stod i spidsen for grungemusikkens helt store navn Nirvana.

Artiklens øverste billede
Kurt Cobain ville være fyldt 50 år den 20. februar. Foto: Robert Sorbo

Hvis man går ind i en pladebutik (en af de få, som er tilbage), vil en vinylplade med Nirvana og især "Nevermind", som udkom i 1991, ofte have en fremtrædende placering. Styksalget for pladen ligger på rundt regnet 30 mio. stk. Og den sælger stadig mere end langt nyere rockplader.

Hvis man et sted i verden går ind i en strøgbutik, som sælger T-shirts med kortfattede budskaber og kontrafejer med ikoniske film- og rockstjerner, vil man ofte se Nirvanas forsanger Kurt Cobains ansigt på en bomuldstrøje og i selskab med Bob Marley, James Dean og Marilyn Monroe samt Che Guevara.

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Marketing og Statistik, det gør du her: opdater dit samtykke.

Selv om Kurt Cobain blot 27 år gammel begik selvmord i 1994, lever musikken og myten om den amerikanske sanger og sangskriver stadig i bedste velgående.

Kurt Cobain, der blev født i Aberdeen i staten Washington på den amerikanske vestkyst, ville være fyldt 50 år mandag den 20. februar.

Hvis man leger med tanken om, hvad han kunne have drevet det til, skal man for at få den positive vinkel kigge til hans bandkammerat i Nirvana, Dave Grohl.

Han blev efter Nirvana forsanger i Foo Fighters, der er et af verdens mest populære rockbands.

Foo Fighters giver til sommer koncert på Roskilde Festival, hvor Nirvana spillede i 1992. Det blev gruppens eneste danske koncert.

Det kan også konstateres, at andre af de såkaldte hæderkronede grungenavne, Pearl Jam og Soundgarden, er kommet videre siden dengang.

Omvendt gik det helt galt for forsangeren i Stone Temple Pilots, Scott Weiland, der efter nogle turbulente år døde i 2015.

Mens Kurt Cobain var i live, florerede der masser af historier om misbrug af stoffer og et skrøbeligt sind og helbred.

Efter Cobains død er der i forskellige bøger og film blevet stillet skarpt på hele Cobains liv, og konklusionen er hver gang blevet noget i stil med, at Kurt Cobain hverken som barn eller teenager havde noget let liv. Han blev svigtet af forældrene, mobbet af jævnaldrende, forsøgte selvmord og levede i en periode som hjemløs.

Nirvana blev en form for redning. Gruppen, der endte med at bestå af Dave Grohl på trommer, Krist Novoselic på bas og Kurt Cobain på guitar og sang, opnåede pæn opmærksomhed med pladen "Bleach", som udkom i 1989.

Men det var med udgivelsen af singlen "Smells Like Teen Spirit" og albummet "Nevermind", at Nirvana blev det førende band for grungemusikken - og rock i det hele taget - og Kurt Cobain blev ikonet over dem alle. Og det på trods af at han på mange måder hadede rampelyset og kravet om hele tiden at skulle levere en ny succes.

Hans turbulente forhold til sangerinden Courtney Love har altid været omdiskuteret.

Mange har set hende som en helt afgørende årsag til Cobains helbredsproblemer i almindelighed og afhængighed af stoffer i særdeleshed. Og som forældre fremstod Cobain og Love som et skrækeksempel på et celebert og egocentreret par, der aldrig for alvor evnede at fjerne fokus fra egne behov.

Nirvana udgav i 1993 albummet "In Utero", som var mere rå i sin lyd og attitude end "Nevermind" - for sådan ville Kurt Cobain have, det skulle være.

Efter hans død den 5. april 1994 udkom "MTV Unplugged in New York", som blev indspillet i 1993, og indeholdt bl.a. en fortolkning af David Bowies "The Man Who Sold The World".

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Marketing og Statistik, det gør du her: opdater dit samtykke.

Siden er der udkommet flere plader med studie- og livemusik med Nirvana og Kurt Cobain, senest soundtracket til dokumentarfilmen "Cobain: Montage of Heck", der havde premiere i 2015.

Det er dog stadig pladerne "Bleach", "Nevermind", "In Utero" og "MTV Unplugged in New York", som på forskellig vis efterlader et uudsletteligt indtryk.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.