*

Musik

Lady Gaga synger i Royal Arena til efteråret

Lady Gaga optræder i Danmark 21. oktober som et led i en verdensturné. Billetsalget begynder om en uge.

Lady Gaga optrådte natten til mandag for millioner af tv-seere verden over, da hun stod for underholdningen i det berømte halvlegsshow ved Super Bowl nummer 51.

Til efteråret får danske fans mulighed for at se popsangeren helt tæt på, når hun 21. oktober kommer til Royal Arena i København.

Det sker som et led i hendes kommende verdensturné, der begynder 1. august i Vancouver i Canada og har fået navnet "Joanne World Tour".

Det er langt fra første gang, at verdensstjernen besøger Danmark. Hun har tidligere spillet i Parken i København i 2012 og i Boxen i Herning i 2014.

Og så optrådte hun med crooneren Tony Bennett i Tivoli i forbindelse med Copenhagen Jazz Festival for knap to år siden.

Video: Lady Gaga sendte subtil hilsen til Trump under Super Bowl

Hendes seneste album er nummer fem i rækken og hedder netop "Joanne". Det udkom sidste efterår.

Billetsalget til koncerten i Royal Arena begynder mandag 13. februar.

Foruden koncerten i København spiller Lady Gaga også i Hamburg, Stockholm og Berlin i denne omgang, ligesom hun gæster en lang række nordamerikanske byer.

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Rytmisk musik
Annonce
På den anden side
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her