Fortsæt til indhold
Musik

Grøn Koncert styrer uden om Randers

København får et ekstra besøg, men der bliver ingen Grøn Koncert i Randers i 2017.

Grøn Koncert har ikke tiltrukket tilstrækkeligt mange mennesker i Randers. Derfor styrer Grøn Koncert uden om Randers, når koncert-karavanen rammer landet i 2017.

Til gengæld får København får et ekstra besøg.

Om den nye turnéplan siger projektleder på Grøn Koncert, Jens Isbak:

”Vores vigtigste opgave er at samle penge ind til Muskelsvindfonden, og det gør vi bedst, når vi har masser af glade gæster. Derfor har vi nu valgt at ændre i turnéplanen for 2017 således, at vi starter og slutter i København, hvor vi oplever, at efterspørgslen er stor.”

Den nye turnéplan betyder også, at Grøn Koncert får en mere ligelig fordeling over hele Danmark, hvor Jylland nu gæstes fire gange, Fyn en gang og Sjælland tre gange.

Grøn Koncert turnéplan 2017:

20/7 – København

21/7 – Kolding

22/7 – Aarhus

23/7 – Aalborg

27/7 – Esbjerg

28/7 – Odense

29/7 – Næstved

30/7 - København

Navnene til Grøn Koncert 2017 offentliggøres i foråret.