Fortsæt til indhold
Musik

David Beckhams 11-årige søn bliver solist

Cruz Beckham med Spice Girls-sangerinde som mor er klar med "If Every Day Was Christmas".

Den 11-årige Cruz Beckham er aktuel med sangen "If Every Day Was Christmas". Sangen blev spillet for første gang i radioen onsdag.

Cruz Beckham er søn af den tidligere engelske landsholdsstjerne David Beckham, som spillede for bl.a. Manchester United og Real Madrid. Moren er Victoria Beckham, engang medlem af Spice Girls, men nu først og fremmest designer - med succes.

Overskuddet fra sangen går ifølge BBC til velgørenhedsarrangementet Global's Make Some Noise, der har fokus på at støtte udsatte unge mennesker i Storbritannien.

Cruz Beckham har samme manager som Justin Bieber, Scooter Braun.

Tidligere på ugen lancerede drengen sin egen Instagram-profil. siden har han postet bl.a. klip, hvor han synger forskellige sange.

Da sønnen blev interviewet i radioen var David Beckham med. Han udtrykte stolthed over sin søn og sagde, at Cruz Beckham har det sjovt og nyder det, som sker.

Den britiske radiovært Piers Morgan kritiserede på "Good Morning Britain" Beckham-forældrene for at placere sønnen i rampelyset, samtidig med at de lægger vægt på privatlivets fred i mange andre situationer.

Morgan gav udtryk for, at Cruz Beckham burde gå i skole frem for at udgive sange. Efterfølgende foregik der på Twiitter en længere disput mellem Piers Morgan og Scooter Braun.

David og Victoria Beckham har tre børn.