Anmeldere: Young sejrede over knevrende Roskilde-publikum

70-årige Neil Young begejstrede musikanmelderne med sin koncert fredag på Roskilde. Det gjorde publikum ikke.

Artiklens øverste billede
Neil Youngs tre timer lange koncert vakte begejstring hos anmelderne. Foto: Thomas Borberg

Neil Young kom, sang og sejrede, da han fredag aften spillede en imødeset koncert på Roskilde Festival.

Det er de danske anmeldere enige om efter koncerten, som især Politikens anmelder Kim Skotte er begejstret for og giver topkarakteren seks hjerter.

- Han sad bag klaveret og lignede en vrissen gammel svovlprædikant med kalkunhals og strithår så tørt som hø under medicinmandshatten, men stemmen og ånden var i forbløffende grad uberørt af tidens tand.

- Det samme var indlevelsen og engagementet. Neil Young vil fandengalemig gøre en forskel, skriver Kim Skotte.

Helt så begejstret er Ekstra Bladets Thomas Treo ikke. Han giver fire stjerner til Young og hans band.

- Giganten er jo en af de største nogensinde, og det mindede han om med en triumferende "Rockin’ in the Free World", hvor den 70-årige canadier fyrede en fuldkommen vild guitarsolo af, mens han skar tænder, så man vist kunne høre det.

- Oven på det tordnende rabalder var en 27 minutter lang version af "Love and Only Love" lidt af et antiklimaks som ekstranummer, men efter at have forladt Orange med selvmordstanker flere gange de seneste døgn, var Young alt i alt en massivt, opløftende oplevelse, skriver Treo.

Han langer ud efter publikum, der ifølge ham særligt i den første halvdel af koncerten ikke kunne holde mund og nyde musikken.

Samme oplevelse havde BT's anmelder Jan Eriksen, der dog var enormt begejstret for, hvad han så og hørte på scenen.

- Alt, hvad der foregik på scenen under den tre timer lange koncert skriger på seks stjerner. Jeg kan kun give fem. Det er publikums skyld. Ikke Neils, skriver han.

Det var fjerde gang, at Neil Young spillede på Roskilde Festival.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.