Odensefestival har tocifret millionunderskud

Det første regnskab for Tinderbox viser et underskud på 31 mio. kr. Sidste års Northside i Aarhus gav også et millionunderskud.

Artiklens øverste billede
Robbie Williams optrådte på Tinderbox i Odense i 2015. Nu er festivalens første regnskab kommet - med et underskud på 31 mio. kr. Foto: Helle Arensbak

Den første omgang af musikfestivalen Tinderbox i Odense, som foregik i juni 2015, blev en voldsomt bekostelig affære. Underskuddet blev på over 31 mio. kr. Egenkapitalen står i et minus på mere end 30 mio. kr. Det afslører det årsregnskab, som selskabet bag arrangementet, Tinderbox Entertainment A/S, har afleveret i Erhvervsstyrelsen.

I regnskabets beretning fastslås det, at:

»Selskabet har i 2015 realiseret et negativt resultat på 31.293 tkr. og EK (egenkapitalen, red.) udgør pr. 31. december 2015 -30.667 tkr. og henset til den negative egenkapital er der usikkerhed om selskabets going concern.«

Videre understreges det så:

«Selskabets ejer har afgivet indeståelseserklæring om sikring af tilstrækkelig likviditet for det kommende regnskabsår samt tilbagetrædelse for øvrige kreditorer og på denne baggrund er årsrapporten aflagt under forudsætning om fortsat drift.«

Den besked kommer kort før den anden udgave af Tinderbox går i gang i Odense med musiknavne som Rammstein, The National, David Guetta, Lukas Graham og Volbeat.

På trods af det tocifrede millionunderskud vurderer selskabets ledelse »årets resultat til at svare til forventningerne, når der henses til opstartsomkostningerne i året. Selskabet forventer positive resultater i 2016.«

På Tinderbox.dk fastslås det, at årets festivaludgave, som foregår den 23.-25. juni, er tæt på udsolgt med »2000 partoutbilletter tilbage«.

BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab i Aarhus har revideret årsregnskabet. I en erklæring hedder det bl.a.:

»Uden at det har påvirket vores konklusion, skal vi henlede opmærksomheden på, at selskabet har tabt over halvdelen af sin kapital. Ledelsen har ikke inden for selskabslovens tidsfrister sikret, at generalforsamling afholdes og redegjort for selskabets økonomiske stilling over for aktionærerne og om fornødent stillet forslag om foranstaltninger, der bør træffes, hvorved ledelsen kan ifalde ansvar.«

Ejerkredsen bag Tinderbox Entertainment A/S er de tre selskaber FKP Scorpio Nordic AB, der er en del af den tyske festivalkoncern FKP Scorpio, MKS 64 Holding ApS, som har koncertarrangør Mads Sørensen som ejer, og Down The Drain Holding Aps. Sidstnævnte selskab holder til i Aarhus med Flemming Myllerup og Brian Nielsen som ejere og lederskikkelser.

Brian Nielsen er adm. direktør for Tinderbox Entertainment.

Den samme ejerkreds står bag musikfestivalen Northside, som netop har fundet sted i Ådalen i Aarhus. Årsregnskabet gældende for 2015-udgaven af festivalen i skikkelse af Northside Entertainment ApS er også blevet offentliggjort og viser et underskud på mere end 3,8 mio. kr.

I ledelsesberetningen for Northside Entertainment ApS hedder det bl.a.:

»Selskabet har i 2015 realiseret et negativt resultat. Egenkapitalen udgør pr. 31. december 2015 -3.865 tkr. og henset til den negative egenkapital er der usikkerhed om selskabets going concern. Selskabets ejer har afgivet indeståelseserklæring om sikring af tilstrækkelig likviditet for det kommende regnskabsår samt tilbagetrædelse for øvrige kreditorer og på denne baggrund er årsrapporten aflagt under forudsætning om fortsat drift.«

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.