Fredericia Teater hårdt ramt af kiks
Kiks, der kastes fra 30 meters afstand, rammer hårdt.
Og jeg fodred' dig med skidtfisk
og kiks jeg ha'de i lommen
ka' du huske da du bøvsede
og flyvebåden sank
Igennem mange år var det en tradition, at publikum kastede kiks op på scenen, når Shu-Bi-Dua nåede til dette sted i sangen "Hvalborg".
Sådan er det også gået i forbindelse med den svært succesfulde "Shu-Bi-Dua The Musical", der i øjeblikket ´kører på Fredericia Teater.
Enkelte medlemmer af publikum har tidlsyneladende været så tro mod traditionen, at det er gået hårdt ud over en skuespiller på scenen.
"Forleden var der en af vores skuespillere, som blev ramt af en Digestive-kiks, der var kastet helt oppe fra balkonen. Publikummeren kastede virkelig af et godt hjerte, men der er altså smæk på, når en Digestive-kiks kommer flyvende fra 30 meters afstand," siger Søren Møller, teaterchef på Fredericia Teater, til Fredericia Dagblad.
"Det ville være dejligt, hvis man kunne nøjes med Mariekiks. Og helst bløde overhåndskast."
Det indskærpes desuden, at det kun er tilladt at kaste med kiks, når de ovenstående linjer synges.
"Det værste lort han nogensinde havde hørt" blev til en kæmpe succes alle kender