Store ridser i pop-lakken
Mange af One Directions fængende sange blev smadret af dårlig lyd i Horsens, og showet var ordinært.
'Irsk/engelske One Direction er et af de bedst sælgende og mest populære bands i nyere tid, og det er gået endda meget stærkt siden gruppen blev skabt for rullende kameraer i det britiske X Factor i 2010. Det er blevet til fire studiealbum, og boybandet holdt to kæmpe tøsefester i København i juni 2014 ved koncerter i Parken for samlet 90.000 gæster.