22-årig superstjerne knækket af stress - dropper turné
One Direction-sanger skulle angiveligt være brudt sammen efter hetz på de sociale medier.
One Direction-sanger Zayn Malik er stået af det populære boybands turné i Østen og er vendt hjem til England.
Årsagen er ifølge gruppens management stress.
Men ikke på grund af arbejdspresset, men på grund af den hetz han angiveligt har været udsat for i de seneste dage på de sociale medier.
Zayen Malik er forlovet med Perrie Edwards, men på en stribe billeder, publiceret på de sociale medier for nogle dage siden, ses han feste med en kvinde, der er blevet identificeret som Laureen Rich.
Dette har medført noget nær en storm mod den 22-årige sanger, der nu har meldt sig ud af resten af Østen-turnéen, der blandt omfattede koncerter i Manila og Jakarta.
One Direction, hvis medlemmer kommer fra England og Irland, vandt i 2010 den britiske udgave af X Factor og er siden blevet et af tidens bedst sælgende grupper på verdensplan.