Fortsæt til indhold
Musik

Det største navn viste klassen

Rock: Northsides hovednavn Nick Cave var plaget af en snotnæse. Det forhindrede ham ikke i at levere en stærk koncert.

Peter Schollert
Green Stage:
Nick Cave And The Bad Seeds
Lørdag

Til sidst søgte Nick Cave endnu engang ned til publikum. Den 55-årige australier stillede sig på den afspærring, som holdt tilhørerne væk fra scenen, og ved hjælp af en hjælpende hånd fra publikum kunne han holde balancen, mens han sang.

En af dem, som støttede ham, en ung kvinde, så ud, som om hun græd, fordi hun havde fået chancen for at røre ved helten.