Prisvindere med autoritet
Musikanmelderringens Kunstnerpriser gik i år til sopranen Aileen Itani og pianisten Marianna Shirinyan. Dem havde vi valgt godt.
- Tivolis Koncertsal, fredag:
AILEEN ITANI, sopran, og MARIANNA SHIRINYAN, klaver
med Tivolis Symfoniorkester, dirigent Joachim Gustafsson.
Musikanmelderringens formand, Politikens anmelder Thomas Michelsen, fokuserede i sin pristale på, at begge årets modtagere af de klassiske anmelderes kunstnerpriser på 30.000 kroner er såvel kvinder som indvandrere, fra henholdsvis USA og Armenien.
En viljesag
Hvorpå sopranen Aileen Itani og pianisten Marianna Shirinyan slog fast med kunstneriske syvtommersøm, at det ikke er et spørgsmål om hvilken angivelig minoritetskategori man kommer fra, men hvad man vil og har lært sig selv.
Under overfladen
Aileen Itani viste sig i sine to numre frem for alt som en mester i antydninger, uanset hendes grundlæggende brede og dygtigt projicerede stemme. Samuel Barbers solokantate ”Knoxville: Summer of 1915” fra 1948 lyder umiddelbart den rene sydstatsnostalgi, men både i James Agees tekst, Barbers musik og Itanis realisering af den synes der at lure meget mere blandt de flinke folk i den lille by end man først lægger mærke til.
Plads til format
Ligesom der gør det i Tatjanas brevscene fra Tjajkovskijs ”Eugen Onegin”, hvor Aileen Itani fik mulighed for at vise sit format som operasanger. Det er én af operalitteraturens store beskrivelser af delvis uerkendt og uudfoldet kærlighed, og som det netop lykkedes her er kunststykket at få publikum til at forstå meget mere og meget tidligere end personen selv gør det.
Ingen spor af antydninger
Antydninger var til gengæld noget nær den eneste kvalitet der ikke var i Marianna Shirinyans autoritative bud på Rachmaninovs 2. klaverkoncert, som kun få indfødte danske pianister har turdet prøve sig i. Den kan reduceres til svulmende rabalder, men blev her tværtimod fyldt med både passion, bravour, poesi og energi, i en grad så man jævnligt sad med fornemmelsen af at det var klaverstemmen og ikke den i øvrigt glimrende dirigent Joachim Gustafsson, der styrede orkestret.
Et enkelt fælles ekstranummer blev det også til, en sprød udgave af Rachmaninovs sang ”Margueriter”. Ideelt set er musikanmeldernes priskoncert ikke blot en fremhævelse af to musikere vi finder særlig udmærkede, det er også en markering af hvilket niveau der kan spilles klassisk musik på i Danmark lige nu, og dén overligger blev her sat ualmindelig højt.